Månedsarkiv: december 2015

Gydevandring blev til hyggevandring

Knap 20 interesserede var mødt op til foreningens “gydevandring” den 27. december 2015.
Vandplejeudvalget havde planlagt at vise de fremmødte nogle af Trend Ås små tilløbsbække, hvor der er succesfuld gydning fra havørreder allerede nu.

_YVD4250

Katmose Grøft ved høj vandstand. Folk måtte nøjes med at høre om de rekord-store gydebanker, der findes i bækken denne sæson. Foto: Jonas Høholt

20151213_131354

En af de omtalte gydebanker i Katmose Grøft fotograferet tidligere i 2015. Foto: Jonas Høholt

Højt og uklart vand i Trend Å-systemet har præget hele måneden, og et kraftigt regnvejr natten til den 27. gjorde sigtbarheden til stort set nul – selv i de mindste bække.

20151227_091655

Både den 6. og 27. december 2015 løb Mølgaardsbækkens vand ovenpå den sammenstyrtede overkørsel. En udskiftning af røret er tiltrængt. Foto: Jonas Høholt

Det kakaofarvede vand medførte, at der ikke kunne fremvises en eneste gydebanke, hvilket var meget ærgerligt, både på grund af det flotte fremmøde, men også de mange flotte banker, som nu var blevet usynlige.
Gruppen besøgte først Mølgaardsbækken og blev her informeret om problematikken ved den sammenstyrtede overkørsel, som spærrer for opgang, samt de tiltag som her forventes udført måske allerede i 2016.

_YVD4288

Hyggesnak ved Hyllebjerg Bro. Foto: Jonas Høholt

_YVD4270

En småpresset arrangør Johannes Christensen forsøger tappert at holde masken. Foto: Jonas Høholt

I Katmose Grøft og Sønderlade Bæk, hvor der ligeledes er observeret gydninger, var forholdene ligeså ringe.
Feltturen blev afsluttet med fiskehistorier ved Hyllebjerg Bro, hvor der blev talt om den gode fiskesæson ved åen, og endelig serverede formand Thomas Dalgaard god frokost i klubhuset.
VPU takker alle fremmødte for en hyggelig dag.

_YVD4297

Vand i engen opstrøms Hyllebjerg Bro. Foto: Jonas Høholt

Mini-projekterne nytter

_D3_4318

50cms hunfisk på en af de mange gydebanker i Omløbsbækken. Foto: Jonas Høholt

Vandplejeudvalget har for nylig været på besigtigelse ved Mølgaardsbækken og Omløbsbækken, hvor udvalget udførte miniprojekt den 24. oktober 2015 med luftning af gydegrus og gennemgang for forhindringer.

Ørrederne har allerede nu kvitteret med 5 gydninger i Mølgaardsbækken – herunder den største gydning vi nogensinde har registeret i den lille bæk.

4

Mølgaardsbækken er mellem 45-55cm bred og har en gydestrækning på 60-70 meter, men har potentiale til cirka 200 meter nyt gydevand. Her ses den største banke vi hidtil har registreret i bækken. Foto: Jonas Høholt

1

En sammenstyrtet overkørsel spærrer for opgang til det øverste af Mølgaardsbækken. Det skaber kraftig opstuvning, og nogle gange oversvømmelser, og er derfor ikke godt ørredvand. Her kan blive et par hundrede meter nyt gyde- og opvækstvand for ørred. Foto: Jonas Høholt

Omløbsbækken har overrasket meget positivt. Her har vi allerede registreret 18 gydninger på en cirka 500 meter lang strækning. Her var en del af havørrederne stadig i bækken. Det er allerede nu mere end en tredobling i forhold til tidligere år.

Det er meget tydeligt at ørrederne flittigt har brugt det eksisterende grus, vi løsnede i efteråret. Gydningen i de små tilløb er gået tidligt i gang, men hænger sandsynligvis sammen med den kraftige nedbør de sidste 10-14 dage – det lover godt for årets gydesæson.

Husk at tilmelde dig gydevandringen den 27. december hos Johannes på jcaggersund@gmail.com hvis du ikke allerede har gjort det.

_D3_4239

Solid gydegravning i Omløbsbækken 9/12-2015. Foto: Jonas Høholt