Månedsarkiv: april 2016

Fjordgående fjeldørred til Tim

13001169_10153381207842136_3307258829169605198_n
En lille flok Trend-juniorer med Simon Sørensen som tovholder var i søndags på årets første kysttur, som gik til den hjemlige, vesthimmerlandske del af Limfjorden. Det blev en mindeværdig dag, idet Tim Groen fangede en vaskeægte fjeldørred på 3,2 kg. og 65 cm. lang. Fangsten er helt usædvanlig, idet havgående fjeldørreder er hjemmehørende i bl.a. Nordnorge og i Grønland.

Tims fjeldørred ersikkert undsluppet fra et lokalt dambrug, måske ved Trend Å, hvor arten produceres til udsætning i p&t-søer. Der er således tidligere fanget enkelte mindre fjeldørreder i selve åen.
12987008_10153381207427136_8201529905837553347_n

Tim genudsatte desuden en havørred lige under målet. Daniel Madsen og foreningens ”voksenjunior”, Benny Møller, fangede begge en havørred på 43 cm. og de genudsatte desuden en undermåler hver.

Alle fiskene blev fanget på hjemmestøbte kystblink fremstillet på vinterens klubaftener – og alle tre fangede deres første kystørred nogensinde. – En fantastisk tur. Synd at der ikke var flere tilmeldt!
13006651_10153381207182136_7963250960040545841_n
12998504_10153381207732136_1227546625956769223_n