Månedsarkiv: september 2016

Små gydevandløb nu klargjort

Lørdag den 10. september gennemgik vi omløbsbækken ved Trend Å Dambrug. Bækken blev gennemgået for spærringer og gydegruset blev løsnet.
Bækken er nu klargjort til vinterens gydning og vi venter i spænding for at se om ligeså mange ørreder finder op i bækken som sidste år.

Der ryddes en strømrende i omløbsbækken, som havde en kraftig vækst af smalbladet mærke denne sæson. Foto Jonas Høholt

Der ryddes en strømrende i omløbsbækken, som havde en kraftig vækst af smalbladet mærke denne sæson. Foto Jonas Høholt

_yvd2570

Omløbsbækken syner ikke af meget, men har en anseelig opgang af gydende ørreder hver vinter. Christen Christensen, Karsten Bjerg og Steen Brorsen er her i gang. Foto Jonas Høholt

Sommervarmen hængte stadig ved Danmark, og ingen slap for en god svedetur inden hele bækken var gennemgået.
VPU vil gerne takke alle fremmødte for højt humør, hyggelig samvær og godt arbejde

Øvre omløbsbæk efter rivning 2016. Foto Jonas Høholt

Øvre del af omløbsbæk efter rivning 2016. Foto Jonas Høholt

Mølgaardsbækken efter gennemgang og rivning af gydegrus foretaget af Johannes Christensen den 11. september

Mølgaardsbækken efter gennemgang og rivning af gydegrus foretaget af Johannes Christensen den 11. september

Karpetur til Dvergetved Fiskepark

 

Emil R med dagens største karpe blandt Trenddrengene

Emil R med dagens største karpe blandt Trenddrengene

Søndag den 21. august deltog brødrene Jeppe og Kasper samt vore to Emil’er med efternavnene Mogensen og Rostrup. Brødrenes far, Allan og Emils M’s mor, Jane, var chauffører, da Orla havde lovet sig væk til et større Flat Coat (hunde-)træf ved Hadsund hele weekenden.

Desuden deltog tre juniorer fra Brønderslev.

Alle vore fire friske gutter fik lidt riv i snøren:

Jeppe fangede 6 karper, mens lillebror fangede 2 karper, 2 regnbuer på 1½ og 2 kg plus 1 skalle.

Emil Rostrup fangede 2 karper inkl. dagens største samt 2 regnbuer, mens Emil M brillerede med 9 karper

Emil M med en af sine ni karper

Emil M med en af sine ni karper