Fangster 2009

Elfiskeri 2009
Lørdag den 7. november mødtes ca. 15 mand i hytten til rundstykker og briefing. Planen lød på hjemtagning af ca.25 hunfisk og ca.20 hanfisk til brug for udsætningsarbejdet i Trend Å. Mindstemålet på hunfiskene blev sat til 55 cm. Desuden skulle størrelsen af hannerne vurderes nøje, da de største eksemplarer ofte får svamp og derfor ikke overlever en tur i dambruget.
Desværre var der afbud fra en sønderjyde, som ville vise en ny form for hyttefad, der kan spændes direkte efter båden, samt fra vandløbsfolkene ved Vesthimmerlands-Kommune.
Fiskerikontrollen var varslet at fiskeriet ville begynde kl. 0845 ved dambruget. Som sagt så gjort….
Allerede ved starten blev vi mødt af Anders fra dambruget, der er meget interesseret i åens ve og vel, han fulgte med på hele turen ned til Boltrup. Flere “lurerer” kom til under vejs.
Båden blev søsat og efter nogle få meter dukkede den første ørrede op, alt i medens endnu flere fisk flyttede sig ned ad åen.
Ved bagkanalen kunne vi konstatere at der var mange fisk i åen og at det ikke ville blive noget problem at nå op på de fire liter rogn, som vi skal bruge for at få generne spredt tilstrækkeligt.


Efter en kort pause blev fiskeriet genoptaget, på hvad vi forventede ville være det mest givende stræk – vi blev på igen måde skuffede.
Allerede på de første 10 m efter bagkanalen kom 8 fisk op til overfladen, og Brian der førte nettet i båden, havde mere travlt med at koncentrere sig om hvilken fisk han skulle nette, i stedet for om han skulle nette noget.
Adskellige gange lykkedes det at nette to fisk på en gang, imens flere andre slap væk samtidig.
Ved spanget blev vi mødt af fiskerikontrollen, der fulgte med på turen. Han var i særdeleshed interesseret i vores håndtering af fiskene.
Vi kunne have været færdige med fiskeriet på dette tidspunkt, men af hensyn til vores egen nysgerrighed, og fiskerikontrollen fortsatte vi som planlagt ned til Boltrup. – Og nå ja, vi havde været meget selektive, og havde ladet en hel del fisk få chancen for at formere sig naturligt, hvilket jo altid er at foretrække. Fiskene blev kasseret fordi de enten havde mindre skader, var for blanke, var for små eller for store.
Videre fra spanget og ned mod Boltrup fortsatte det gode fiskeri, endog med en enkelt “trippelnetning” af Jonas, der havde overtaget nettet i båden.
Umiddelbart før Boltrupgården blev dagens største fisk nettet, en han på 80+ cm. som blev nænsomt genudsat inden de sidste få meter skulle fiskes.

Da båden var hevet på land, gik turen tilbage til hytten, hvor den stod på lidt mad og en velfortjent kop øl.
Under spisningen blev der gjort status over de hjemtagne fisk: 23 hanner med en gennemsnitsstørrelse på 54 cm og 30 hunner med en gennemsnitsstørrelse på 62cm ! ! !
En meget løs vurdering af antallet af fisk fra start til slut, vil lyde på ikke under 250 stk. spottede fisk fordelt på hele strækket. Til vores store undren stødte vi i år ikke på nogle steelheads, men havde til gengæld glæden af flere blanke hunfisk i størrelsen 60-70cm samt fire hanfisk over 80 cm. Det var vel at mærke dem det lykkedes at få i nettet, mens adskillige slap væk.

Til sidst kan jeg kun sige: Jeg ved hvor det er jeg skal lede efter de store fisk til næste år 🙂 Mvh. Thomas

15/11
Name: Jost Elund
Så blev det lige til en sidste fisketur til åen igår sammen med min broder.
Det blev til seks fisk i nettet, hvor alle blev genudsat igen. Det var mindre fisk og nogle omkring målet, så en fin afslutning på sæsonen.

22/10
Jost Elund
Så blev der lige tid til et par timers fiskeri.. Har været ved åen en del gange uden at mærke noget overhovedet, og blot set mindre havørreder. Idag fik jeg dog to i nettet, hvoraf den første var kroget svagt og derfor skånsomt genudsat. Ved hyllebjergbroen, fik jeg en på godt 50 cm og 1,5 kg, som havde slugt min mepps 3 meget dybt, så denne måtte lade livet og skal nydes en af de kommende dage.
Knæk og bræk derude

15/10
Stefan Ottosen
På orm lykkedes det at overliste årets indtil videre størst registrede Havørred i Trend Aa. 81 cm. 5.8 Kg. (Hunfisk)
Den store fisk nappede en orm fisket på bunden i rytters hul. Landingen var ikke uden dramatik da nettet knækkede under første forsøg.
Webredaktøren.

10/9
Anders Larsen
Havørred 5,430 og 80 cm. Fanget efter betonbroen mod Boltrup Kl. 8.30 Fanget på spinner.
Mvh Anders Larsen

6/9
Gert Bjørkmann
Søndag fangede jeg en havørred i Trend Å. Fisken var 79 cm lang. Vægten var 4.95 kg renset. Fisken blev forøvrigt taget mellem broen Til Hyllebjerg og Boltrup.
Mvh. Gert


6/9
Karsten Bjerg
Jeg er først blevet medlem af foreningen her i år og det har jeg ikke et sekund fortrudt , så nu er det vist min tur til at komme med en lille beretning. Jeg kørte en tur til åen, nærmere betegnet ved spangen her til morgen og startede fiskeriet ved 6.30 tiden. Efter ca. 2,5 times resultatløs fiskeri, var jeg ved at miste modet, men så forbarmede en fin havørred på 43 cm sig over mig, og tog mit blink. Den blev genudsat og lidt senere fangede jeg en noget mindre, men meget flot bækørred, som genudsatte sig selv, lige da jeg skulle til det. Til slut fangede jeg en havørred på 44 cm, som jeg valgte at tage med hjem, da den var kroget lidt dybt.

Min første fisk i åen, fangede jeg den 30.7. En havørred på 50 cm. samt en på 40 cm. som blev genudsat. Den 9.8. fangede jeg igen fisk. En på 54 cm. og en på 46 cm samt en på omkring 50 cm. der blev genudsat. Da jeg var ved at genudsætte denne fisk, hændte der en sjov lille episode. Jeg holdt fisken på ret køl nede i vandet, indtil den kom til hægterne, mens jeg gjorde det kom der en isfugl og satte sig på brinken lige over for mig, og stirrede meget intens på, hvad der foregik, nærmest som om den ville spørge: Hvis ikke du skal ha den der fisk, kunne jeg så måske få lov. Pludselig slog fisken et slag med halen, og væk var både fugl og fisk.
Knæk og bræk.
Karsten Bjerg

02/09
Lars S. Olsen Vasegaard
51 cm og 1,6 kg fanget på Mepps 3 opstrøms broen Hyllebjerg.

23/8
Jost Elund
Har været afsted et par gange siden jeg har skrevet sidst.. I søndags kørte jeg et par timer til hyllebjerg stykket, hvor der var helt fantastisk vejr. Jeg fik tre gode hug, men desværre ikke nogen fisk på land. I går var jeg atter afsted midt på dagen, og det resulterede i en flot farvet han-havørred med begyndende hagekrog. Denne målte ca. 54 cm og var flot farvet.. Efter en kort fight blev “han” skånsomt genudsat. Lidt senere gik jeg stille og roligt videre op af åen. Lige pludselig mens jeg forsigtigt gik nedstrøms, væltede en stor havørrede ud fra brinken i overfladen af vandkanten… Jeg fik noget af en chok da jeg så hvor stor den var ( Ingen tvivl om at den var på den gode side af 80 cm). Jeg lagde selvfølgelig en del kast både nedstrøms og opstrøms, men denne herlighed ville ikke lege- desværre…. Kort tid efter vendte jeg hjemad…
Knæk og bræk derude

22/08
Jonas Høholt
Jeg skulle ud og prøve en ny klasse 5 stang jeg netop havde modtaget (Loop AEG 9′ #5). Både line og stang passede perfekt sammen og senere på aftenen gav det resultat i form af en fin havørred lige under 50cm. Den tog en lille uldsok med et Magichead monteret på forfangsspidsen. En fisk i samme størrelse blev tabt.
Jeg har faktisk haft et ganske godt fiskeri de sidste uger, siden jeg kom hjem fra Grønland. Efter at have været i et fjeldørredmekka, med skumflue-rus og klasse 6 stænger der krøller totalt sammen, med bomstærke fjeldørreder for enden af linen, er jeg efterhånden sporet ind på de hjemlige forhold igen.. Det har været blandede fangster af havørreder mellem 45 og 60cm, ikke en eneste undermåler (!).
Magichead fluerne var kanon gode i grønland, så det skulle selvfølgelig prøves til de danske havørreder. Havørreden på billedet er 57cm, og er en blandt flere jeg har fået på denne spændende metode..


22/8
Find Kristensen
Klokken stod på 04:10 da Hans og jeg startede ud fra V-Hornum med kurs mod Hytten V. Voldstederne. Ude vestpå oplystes himlen af en hastigt nærmende tordenfront, smukt var det altsammen, og vi nåede lige akurat ned til åløbet og tog ca. 10 kast inden regnen væltede ned, Efter en lille times ufrivilligt ophold i bilen, byd nuturen sig dog endnu en gang til fra sin absolut smukkeste side, vi begav os hurtigt og fulde af forventning imod åløbet. Jeg fangede efter kort tids fiskeri en undermåler, og bemærkede flere gode fisk der flyttede og jagede omkrig sig.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, også selv om morgenen ikke lige kastede den store fisk af sig.
God fangst derude. Vh. Webredaktøren

19/8
Jost Elund
Så blev der atter tid til en lille smut til åen i aftes, efter en uge i Norge.. Jeg kom lidt sent afsted, så startede først lidt over kl.20.00. Der skete dog intet den første halvanden time, men kl.21.30 da jeg lagde et langt fluekast ind i en sving, kom der et kontant hug, efterfulgt af et langt udløb og efterfølgende fight. Jeg kunne efterhånden ikke se så meget, da der var begyndt at blive temmelig mørkt, men efter lidt tid fik jeg fisken på land. Til min overraskelse var den noget større end jeg umiddelbart først havde antaget, og den viste lige på den gode side af de 60cm. Da jeg havde besluttet mig for at genudsætte den, blev den forsigtigt afkroget og kom tilbage i dens rette element. Det blev kun til denne ene flotte farvede havørred, og jeg vendte hjemad umiddelbart efter.
Knæk og bræk derude

 

 

16/8
Frederik Flak
Var ved åen idag. Havde næsten opgivet det fra starten, da jeg kunne se at vandet ikke var beskidt nok. Men jeg besluttede mig for at give det en chance, begyndte med at fiske med spinnere som ikke gav noget. Så skiftede jeg over til orm som heller ikke gav det store. Men inden jeg tog hjem gav jeg det en chance med blink. Ganske rigtig huggede der en fin havørrede på 53cm og 2,4 kg. på en hvid stripper blink. Jeg var meget bange for at midste den da jeg ikke havde noget net med men det gik heldigvis.

16/8
Thomas Dalgaard

Uforskammet mange fisk i åen.
Set ud fra fangstrapporterne på siden og hørt fra fiskerne man møder ved åen lyder det ret monotomt 🙂 : Det er den bedste sæson nogensinde. Samme historie hørte man sidste år og året før det…… Vi må vel konkludere, at det store arbejde folk har lagt i vandløbsrestaurering har båret frugt.

For eget vedkommende kan jeg kun sige de samme: Jeg har aldrig oplevet flere fisk i åen end i år – og gennemsnitsstørrelsen har aldrig været bedre.

Erik Pedersen og jeg aftalte at mødes ved åen lørdag morgen. Erik kørte til Boltrup og jeg kørte til Hyllebjergbroen. Erik fiskede nedstrøms og jeg opstrøms. Vi ville aftale den videre plan, når vi stødte på hinanden.

Midtvejs havde vi begge fanget en enkelt ørred og blev enige om at gå opstrøms Boltrup. Inden vi nåede så langt listede Erik endnu en fisk op. Opstrøms Boltrup “delte” vi mastehullet og svinget oven for hullet: En fisk til hver på hvert sit sted.

Resten af turen op til det døde løb forløb lidt for stille i forhold til vores forventninger.

Da Erik havde været lidt mere mogenfrisk end mig, ville han hjem. Inden det nåede så langtforbarmede han sig heldigvis over mig og kørte mig tilbage til Hyllebjerg.

Da jeg ikke mente at kunne tåle at høre på at han havde fanget en fisk mere end mig, måtte jeg jo konstatere, at han havde fisket mindst en ½ time mere en mig, så mens han kørte mod Aalborg, kørte jeg til den gamle hytte. Efter ca. 10 min. fik jeg “udlignet” men mente, at jeg stadig havde 20 min. til gode. Det ville jo være rart at havde håneretten næste gang vi sætter hinanden stævne. Desværre – vi må på den igen, så jeg kan få lov til at mobbe ham tilpas meget med hans mangel på evner – eller omvendt.

Som en lille krølle på historien om de mange fisk, kan jeg fortælle, at jeg stødte på tre mand i løbet onsdagen. De havde hver i sær været af sted med diverse venner. De fiskede på strækket fra dambruget og ned til den gamle hytte. Resultat var over 20 havørreder til sammen, hvilket vel må siges at være “nogenlunde” tilfredsstillende for en enkelt dag i den lille å!

 

11/8
Per Johannsen
Efter et par timers fiskeri opstrøms Rytters høl fik jeg 4 stk havørred. 3 genudsatte 2 ca 50 og en ca 40cm. Den sidste på 50cm. måtte med hjem.

10/8
kristian Flak
Var en tur ved åen i dag, hvor der var meget liv.Fik havørred på 59 cm. 51 cm.49.cm og 2 på 40 som blev genudsat.
Mvh.

 

04/8
Jost Elund
Jeg havde lige tid til et par timers fiskeri Tirsdag aften, og det blev til et par mindre havørreder, som blev genudsat. Der var godt liv i åen, trods det solrige og vindstille vejr. Skal afsted en af de kommende dage igen, og håber på større fisk…

02/8
Jost Elund
Var lige en tur ved åen i Søndags, med min broder. Der var meget diset og der småregnede lidt, så vejret var helt perfekt., og der gik heller ikke lang tid førend det første hug kom. Desværre blev den ikke kroget ordentligt, men blot 5 min. senere, kom der et meget kontant hug, efterfulgt af et langt udløb, delvis over og under vandet. Det viste sig at være en rigtig fin fisk på 56 cm og en vægt på ca. 1,5kg. Den fightede helt forrygende, og var hele besøget værd.
Knæk og bræk derude.

31/07
Henrik Kristensen
Var en tur ved åen den 31-7, efter godt med regnvejr måtte der være kommet vand nok til at de store havørreder kunne trække op, og ganske rigtigt det blev til en fin fisk på ikke mindre end 74 cm og 4,8 kg,landet efter en god fight på 20 minutter, fisken blev taget på en mepps 3 spinner

27/7
Thomas Bach
Tog til åen ud for Boltrup gården den 27/7 ved 19.30 tiden. Startede med spinner, men der var helt stille og ingen umidelbare fisk at spore. Riggede ved 21.15 tiden om, og satte orm på stagen. 22.15 fangede jeg så en meget flot og fightervillig havørred på lige knap 45 cm. Min første sommer havørred. Super oplevelse.

23/7
Finn Kristensen
Sandelig om ikke Webredaktøren var på sin første fisketur til Trend Aa, omkring voldstederne.
Det lykkedes med fluekæppen kl. ca 22:30 at overliste en 55cm flot hanfisk, i rigtig god kondition, der både borede og tog flere gode udløb. Efter yderligere et godt tilbud, samt landing af en ca. 40 cm bækørrede, vil jeg gerne sige tak til Hans Chr. Stubberup for for sin vedholdenhed, ellers var jeg sikkert ikke kommet afsted til Åen i denne sæson.
Mvh. Webmaster

22/7
Per Johannsen
EN SMUTTER !
Jeg kørte til spangen kl. ca 22.00. Her gik Orla opstrøms spangen. Valgte at gå neden for med fluen. Monterede en af Jonas Høholts skum fluer. Havde ikke fisket ret længe, før en fisk lavede en lille bule et stykke nede. Da jeg fik fluen derned, kom den lige da jeg løftede stangen til et nyt kast. det fik jeg lagt hvor det skulle og fluen havde ikke skøjtet meget før der kom en ordentlig virvel et par cekunder efter kom den helt op med hoved og ryggen, men den tog ikke fluen. Så ville den ikke mere. Lidt længere nede var en ude og vende ved fluen, men det blev heller ikke til mere. Valgte at gå op efter “tassien” måske det var medicinen. Men nej. Herefter gik jeg op og sagde hej til Orla. Han havde ikke set det mindste. Fortsatte op i det døde løb, det passede til navnet i aften. Men næsten nede ved bagkanalen kom der liv. Fik kroget en god fisk, da jeg havde fået godt styr på den, var det nødvendigt at tænde lys, da jeg stod et ret dumt sted for at lande den. Pyha det var en fisk som jeg vil skyde lidt på den anden side af 70 cm. Prøvede mange gange at få den lagt til nettet, da jeg syntes det var nu satte jeg det ned og fik den styret med hovedet imod. Men jeg havde ikke fået det rigtigt ned så den ramte kanten, med det resultat at en krog satte sig i netkanten. Fisken var så træt at den bare hang der og jeg prøvede at skovle den i nettet. Det skulle selvfølgelig gå galt, hvilket det også gjorde. den slog lige en gang med hovedet og var væk.

18/7
Johnny Nielsen
Endelig kom formanden på Tavlen : Havørred på 51 cm taget på spinner lige opstrøms Boltrup.

16/7
Per Johannsen
Jeg kørte først til Boltrupgården,her var der 3 biler, så jeg kørte til Spangen. Her var der nu også godt besøg, 3 biler+ min. Nå tiden skulle jo ikke gå med at køre rundt, så det blev her. Gik op ad hvor Orla stod og svingede flue pinden. Vi fik en god snak, imens landede han en fin halvmeters fisk. Der var nu ved at blive lidt plads opad, så jeg gik op i det “døde løb” Inden jeg nåede bagkanalen var det blevet til 2 på ca 50cm. genudsat + en på 59cm. hjemtaget.

12/7
Simon sørensen
Jeg fangede lige denne smukke fisk på flue. Fisken var 53 cm. og den ville ikke af med sit liv uden kamp og flotte spring, men efter nogle minutter kunne jeg lande den.
Rigtig fed aften, vi blev bare lidt våde, men det gør ikke noget når man føst får fisken på 🙂

11/07
Jost Elundomments
Så fik jeg endelig slået hul på bylden og fik mine første havørreder i nettet. Jeg var afsted lørdag aften, men de første par timer skete der ikke rigtig noget. Efter kl. 23, skal jeg lige love for at der kom gang i åen. Fik to havørreder på land, som begge dog blev genudsat, og flere gode hug herefter. Det var en super aften/nat, med perfekt vejr og masser af liv i åen.
knæk og bræk derude

10/7
Jonas Høholt
Var på en stille og rolig fredagstur til åen. Startede ud først på aftenen og snart var der fuld flex på stangen. En fin fisk havde taget fluen næsten lige for fødderne af mig. En dramatisk fight fulgte med flere spring og et voldsomt udløb gennem et sving, hvor fisken næsten konstant forsøgte at bore sig ind under brinkerne. Men efter lidt tovtrækkeri måtte den alligevel ind og vende ved bredden, og jeg kunne genudsætte en flot og rimelig blank 60cm’s hanfisk med begyndende kæbekrog.
Fortsatte nedover og i skumringen tog endnu en god fisk fluen med et brag midt i åen, og gik i et godt udløb nedover. Det viste sig at være en fantastisk flot og ikke mindst fed og blank havørred på 59cm og 2,6kg.
Jeg havde kontakt til Thomas Dalgaard og vi mødtes ved den gamle hytte hvor vi fik skudt et par fotos af, og fik en god snak… Super afslutning på en super aften ved åen.


8/7
Orla Bertram.
De fleste af juniorerne er vist draget på ferie, så mange misser det fine fiskeri i åen netop nu. Foreløbig er det kun Mikkel, Kristian og Jakob (plus 2-3 af vore “forvoksede” juniorer), der dyrker åen på vore tirsdagsaftener. – I går blev Kristians flid omsider belønnet. Han fangede nemlig sin første havørred (over målet, understreger han) nogensinde. En lækker fisk på 45 cm. som tog et lille 7.gr.s ABU Lill-Øringen blink. Mikkel mistede en tilsvarende fisk, fordi trekrogen greb fat i netmaskerne under landingen. – Surt, for det er den tredje havørred, som Mikkel mister i rap denne sommer.
Men de to unge fyre er tydeligvis ved at få hul på bylden og tro mig: Om et par år er de lige så farlige for havørrederne, som Brian, Simon, de to Jonas’er og de andre “gamle”.

6/7
Mikkel Pedersen
Var i eftermiddags 2½ time ved åen med min bror Jeppe. I løbet af de 2½ timer fik Jeppe 3 havørreder på hhv. 43, 51 og 53, hvor de 2 største blev taget med hjem. Jeg selv fik 7 havørreder, hvor af de 6, som var mellem 46-53 cm blev genudsat, mens den sidste en rigtig flot havørred på 63 cm og 2,7 kg blev taget med hjem. Alt i alt en fantastisk tur, hvor vi samlet nok havde kontakt til 15-20 havørreder… Det vrimler med havørreder 🙂

6/7
Per Johannsen
I aften kørte jeg en tur til spangen. Havde set en rigtig god fisk den forgangne aften, som skulle prøves igen. Da der var godt besøgt valgte jeg at gå helt op til starten i det “døde løb” Det er nu ikke helt dødt, da der var 2 havørreder på 46 og 54cm med hjem.

06/07
Robert Olsen
Selv om man ikke er en natteravn,kan det alligevel lade sig gøre.
55cm 2kg 46cm 1,2 kg


5/7
Per Johannsen
EN LILLE STOR FISK.
Startede ud nedenfor Boltrupgården kl. 22 Her skete der ikke ret meget andet end, træerne spiste to af mine tassier. Havde kontakt til Jonas ved spangen. Han havde haft to til genudsæt på skumfluen. Kørte derop for at være med i festen. Ved markvejen kom Jonas og hans far op fra åen. Vi fik en snak om, ja fisk selvfølgelig. Kørte ned til åen og 10 min. efter havde jeg lagt en fin fisk på 51cm i posen. Fortsatte nedad, kl 00.50 nåede jeg kun at dreje 3 omgange efter bøjlen var slået over. Da tilslaget faldt tog en vis herre med horn ved fisken. den tonsede rundt, både i luften og vandet, slog hårdt med hovedet, tog flere gode udløb, så jeg henledte tankerne på enten Steelhead, eller en ørred på 3-4kg. Da den kom på land kunne jeg se det var en Havørred på 58cm. hjemme viste vægten 2,3kg. kondi faktor 1,18 efter Fultons skala. Så som overskriften angiver en mindrte fisk med stor kampgejst, der skal blive nydt over lava stenene på gasgrillen.

5/7
Mikkel Pedersen.
Var ved åen fra ca. 21.30 og en time frem, hvilket resulterede i 3 landede havørreder, hvor 2 på hhv. 51 og 53 blev taget med hjem. Der var masser af aktivitet.

 

 

4/07
Jonas Høholt
Jeg var til telt-træf med juniorerne fredag aften, hvilket resulterede i 2 blanke og smældfede sommerørreder på 47 og 49cm på bare 1 times fiskeri.
Aftenen efter var jeg på spottet igen og inden længe var der en fin fisk der nappede insekter på overfladen længere nedstrøms. Den fik serveret den flydende skumbille (Chilebillen fra helvede) lige over hovedet og gik til overfladen uden tøven, og kvitterede med opvisning i form af flotte spring og udløb. Det var var en fin blank havørred på en god halv meter, som jeg valgte at genudsætte.
Længere nede var den gal igen. En blankfisk i samme størrelse som den første tog skumbillen helt inde i egen side, og efter en herlig fight blev den afkroget i vandkanten og svømmede videre.

Herunder billede af ” Skumbillen

 

3/07
Brian Kristensen
Jeg var til telttræf og det var meget hyggeligt og alt for varmt at fiske, men vi skulle ud at fiske og fisk, var der nok af i åen, for de flyttede på sig dele tiden og i hele åen. jeg havde heller ikke fisket i ret lang tid med flugen, inden at jeg havde den første havørede på 53 cm og 1,8 kg og den gav en hel fantastisk fight, men det vidste sig at det ikk skulle stoppe der, for da jeg havde fisket ca. 30 m mere, så kom drømmehugget, det var en på 64 cm og 3,1 kg og den gav den bare hele armen, hvor at den bøjede klingen helt ned i korget og to et par gode udløb og efter 10 minutter, var den klar til at blive landet, men det var os en opgave i sig selv, for det var ikke mere end lige at mit net kunne nå ned i vandet, når at jeg sad på knå og bøjet godt for over, så kunne jeg kige må ned under fiske og få den nettet og da jeg så, hvor stor den entlig var, så blev jeg rigtig glad. Det endte med at blive en super dag ved åen.

1/7
Martin Lousdal Nielsen
Tog lige en smut ud til åen ved 22:30 tiden, der var fisk i første kast, utroligt så mange der er, i de par timer rejste jeg 7 hvor de 2 kom med hjem 48cm – 1.3kg. og 50 – 1.5kg. alle på gul-rød spin.

29/6
Simon Sørensen
Jeg havde en fantastisk tur til åen mandag den 29/6, hvor jeg fluefangede en utrolig smuk og nystegen steelhead på 59cm og 2,8kg. Den gav virkelig kamp til stregen og efter 10 minutter med vilde udløb og spring, kunne jeg håndlande min første sommerfisk. Jeg takker Jonas Høholt for foto samt kontrolvejning.


29/6
Orla Bertram
Jeg vil også være med til det sjove, og kørte til Spangen sidst på aftenen. Så flere trækkende fisk hen over midnat, hilste på odderen, klattede et par tilbud væk og tog tre fine madfisk med hjem. Den første tog en mine-Uldsog, de to sidste en lille diskret muddler, begge bundet på vinter klubaftener i juniorafdeling.

28/6
Jonas Høholt
Var en tur omkring åen søndag aften. Startede ved 22 tiden og der skulle ikke mange kast til før jeg så den første havørred i overfladen. Den stod dog opstrøms fra hvor jeg stod, så jeg valgte at servere fluen for den på opstrøms vis. Efter få kast skød den V-formede trykbølge efter fluen, og tilslaget faldt med kontant afregning. Fisken styrtede opstrøms, med mig farende bagefter. Fik efterhånden løslinen op på hjulet, og efter fisken havde høstet lidt grøde under modsatte bred og taget et par luftture, kunne Simon nette fisken. Det var en flot havørred på 55cm og knap 2 kg, super aften ved åen.

28/6
Martin Lousdal Nielsen
Kom lidt tidligt ud, og ved 20 tiden skete der bare intet ved åen,men ved 22 tiden kom der liv i fiskene, efter at have genudsat 2 på omkring 46cm. den sidste med tanke på en bytterr med en større, som jeg bare for sjov sagde til mig selv. ! Kort tid efter kom den, efter en drømme fight, hvor den flere gange røg ud af vandet, og lange udløb, kom en utrolig flot han på 66 og 3,3kg.på land. Omkreds før rygfinne 36cm, mens jeg sloges med den, flyttede en anden stor fisk, med en bøgle efter sig opstrøms. Fra 22 til 23 skete der bare noget.

28/6
Per johannsen
Kl. 21.45 startede jeg fiskeriet ned af åen. kl. 01.30 kørte jeg hjem igen. I den mellemliggende tid havde jeg rigtig mange fisk der enten bed,puffede,fulgte eller vendte ved “tassien” Aftenens resultat blev 2 fisk hjemtaget. 59cm 2,1kg + en rigtig flot dyb fisk på 49cm. 1,5kg der gav virkelig opvisning i kamp til stregen.
k&b Per.J.

27/6
Jonas Høholt
Jeg var lige ude og lufte fluestangen lørdag aften. Kort før midnat tog en fin 46cm havørred fluen. Efter en hæderlig fight kom den på land og udset til en tur på grillen en af de kommende dage.

26/6
Brian Kristensen
Jeg var ude at fiske i aftes og gik fra hyldebjerbroen og op til cementbroen og der fangede jeg en Havørrede på 57 cm og 2 kg og en på 47 cm og 1,2 kg.


26/6
Martin Lousdal Nielsen
Efter en aften ved stranden med familen, tog jeg en smut ud til åen, ved ca. 22 tiden, fik jeg en meget flot bækørde på ca. 40-45 cm. som hurtigt blev genudsat, lidt efter var der en flot nysteget havørrede på 50cm. 1.5kg. der slugte spinderen, så kontant hukkede den.Ved midnat vendte jeg hjemad. Åen lå spejlblank, ingen fisk syntes at røre på sig, umm! sikke en dejlig dag.

22/6
Per Johannsen
klokken 22.30 efter 3 kast nedstrøms Boltrupgaarden landede jeg en Havørred på 59cm. og 2kg. Den var stærkt garnskadet, manglede noget af det ene gællelåg og alle finner var flækkede, på nær hale finnen. Skaderne var af ældre dato. Tror den har været i garn engang i foråret, da den formentlig som nedgænger gik i Fjorden. Ikke desto mindre gav den en herlig fight. Havde yderligere nogle tilbud og fik kl. 00.30 fik jeg en havørred på 51cm.

21/6
Per Johannsen
Startede jeg nedenfor Boltrupgaarden. Havde ret hurtigt et meget kontant hug så ville den ikke mere. Det blev ikke til flere hug, men så på mens en stor bølge kom op ad åen og forbi mig. Lidt senere kom Odderen op af åen. Skyndte mig at sætte stangen, finde kameraet og gøre mig klar. Fulgte den i søgeren opad. Et stykke før mig gik den ned, men kunne følge boblerne, lige ud for mig kom den op igen. Jeg trykkede på knappen og blitzen skød billledet af, men men de er ski hurtige de Oddere. Det eneste der kunne ses var sprøjtet da den gik ned. ØV ØV.
Kørte til spangen hvor Jonas gik med fluen. Han havde tabt et par stykker da de var meget forsigtige. Jeg gik op og startede i det “døde” løb. Der kom nu ikke liv før jeg nåede lidt forbi bagkanalen. Her kom en fin model på 51cm. i posen. Ledt længere nede kom et meget kontant hug, da krogen blev sat gik den i et godt udløb. Det var en god fisk på 63cm og 2,8kg. der efterfølgende gled i nettet. Så var det nok for i aften og turen gik hjem igen. k&b.

20/6
Jonas Høholt
Jeg måtte lige ud igen her lørdag aften. Det gav en fin lille blankfisk på 45cm lige før midnat. De gik meget forsigtigt til fluen denne aften, og jeg mistede dermed yderligere 3 fine fisk.
20/06
Jonas Høholt
Efter at have oplevet et fremragende fiskeri i fjorden i Maj og Juni, skulle der fanges fisk i åen her til morgen. Spinnestangen blev valgt da der blæste en frisk vind allerede fra morgenen af. Startede ud i det første lys med høje forventninger. Klokken blev dog helt hen ved 6 tiden inden morgenens havørred huggede på Tassien. Det var en flot blankfisk på 53cm med lus ved halen, der kunne nettes efter en god fight.

19/06
Per Johannsen
Var igen ved boltrupgården. Det gav to fine fisk på hhv. 47 og 49cm.
tabte en i samme kaliber og havde et par tilbud. Så der er ved at komme godt gang i den. k&b Per.J.

19/6
Martin Lousdal Nielsen.
En tur til åen, blev bare endnu dejliger, da jeg også fik fisk .
Det jeg troede var en lille fisk, viste sig en del støre, pokkers jeg, gav tilslag med det samme, Ud af vandet strøg den, ikke kroget særlig godt, så det var med hjertet i halsen,da en træt fisk gled mod nætkanten og krogen røg ud , jeg nåede lige at få nettet under inden den opdagede friheden, 63cm 2,4kg, tidliger på aften fik jeg en på 46cm 1,1kg


17/6
Niels Chr. Rask.
Det var en dejlig stille aften ved åen den 17. juni 2009, hvor man ikke var alene. Det var dog ikke fiskere der var mange af, men derimod en kæmpe klækning af Caënis, som hører til en af de mindste arter af døgnfluer. Disse kan være en særdeles plage når de optræder i dette hoppetal, som var tilfældet denne aften. De kravler ind alle steder, ja selv brillerne blev i perioder dækket af disse hvidvingende døgfluer. Men plagen blev hurtigt glemt efter en times fiskeri med fluen “The irresistible”, som er kreeret af vore fhv. og nu afdøde sekretær Henning Christensen. En havørred viste interesse under intagningen men hugget udeblev. Næste kast blev lagt i en anden vinkel, og så blev fluen uimodståelig, og en fed fight begyndte på klasse 6. Efter en formidabel kamp og fisken godt på land, kunne en helt sølvblank fed havørred på 55 cm og knap 2 kg nydes sammen med “vennerne” Caëniserne”.

17/6
Martin Lousdal Nielsen
var lige ved åen fra 19-20, tiden var knab, men fik en fin lille havørred på 46cm – 900g renset, herligt.
Mine fangster til dato18-1 49cm 1000g 30-1 Rengbue 42cm 810g og havørred 45cm 815g
Martin

 

14/6
Per J.
om aftenen havde jeg et par rigtig gode oplevelser, opstrøms ryttershul : Lige efter at have kastet “tassien” dukkede Odderen frem et par meter nedstrøms, ved modsatte bred. Jeg holdt vejret og stod helt stille. Den havde ikke set mig og rodede godt i bunden. Da der ikke er ret dybt pågældende stykke, havde jeg fuldt skue til dette senarie. Den rodede opstrøms over mod mig, til sidst var den lige under spidsen af min 10″ stang. først der så den mig og vendte i et sprøjt. Sådan en oplevelse er rigtig dejlig at få med hjem i rygsækken.
Længere nedstrøms lykkedes det mig at fulende aftenen, ved at lande sommerens første blankfisk. En fin lille dame på 54cm. 1,8kg. lynende blank med flere lus.
k&b

8/6
Mikkel Pedersen
Havde på trods af den lave vandstand afsat mandag til at fiske i Trend. Første tur gik fra Hyllebjerg broen og op til Boltrup. Umiddelbart var der kunne små bækørreder og mindre regnbuer, men efter at have trukket en havørred efter spinneren nedstrøms cementbroen steg optimismen, og i Ryttershul var der gevinst ! Kastede opstrøms i strømrenden og lod kort spinneren synke, ca. midt i hullet kom et kontant hug, og herefter fulgte en rigtig god fight. 5-10 min senere havde jeg landet en sølvblank havørred på 57 cm og 2,2 kg. Med humøret helt i top forsatte jeg opstrøms mod Boltrup, men så desværre ingen havørreder før svinget nedstrøms kvægbroen ved Boltrup. På det flade og meget lave vand nedstrøms svinget fik jeg endnu en blank havørred på 48 og 1,4 kg. I selve svinget trak jeg endnu en havørred efter spinneren, men denne fulgte dog kun pænt efter.. Senere på dagen prøvede jeg stykket nedstrøms Hyllebjergbroen uden held, og jeg var ligeledes et smut ved Hytten. Her trak jeg en enkelt havørred opstrøms Hesteskoen, men igen fulgte den blot efter spinneren. Jeg var ligeledes endnu et smut ved Ryttershul, da jeg påvej fra Boltrup mod bilen, som jo holdte ved Hyllebjergbroen spottede endnu en havørred i hullet. Det lykkedes mig også at få kontakt til en pæn havørred, som jeg vil skyde til samme størrelse, som den jeg fik tidligere, men desværre hoppede den af efter kort tid.

 

28/5
Jost Elund
Var lige en tur ved åen, torsdag formiddag, og må indrømme jeg sjældent har set så lavvandet en å før. Havde troet at de seneste dages kraftige vind ville have gjort noget ved vandstanden, men desværre. det blev da heller ikke til nogen fisk, men da jeg sad ved den gamle fiskehytte og nød en kop kaffe på bænken, kunne jeg konstatere at der var utrolig meget yngel og småfisk der legede og top insekter i overfladen. Et herligt syn der beviser at der er godt gang i åen og at der bestemt er masser af liv og potentiale for godt fiskeri i fremtiden.
Mvh. Jost

 

10/3
Per Johannsen
Var et par timer nedstrøms Boltrupgården. Startede med at miste en stor fisk, der efter krogen var sat bare trak af. Jeg nåede ikke engang at løsne bremsen, kunne kun holde godt ved stangen. efter den var sluppet stod jeg lidt rystet og tænkte. Hvad F….. var det. Nedgænger eller hvad. Nå videre, et par kast senere igen liv i form af en nedgænger på ca 70cm havde en mere lidt større inde ved bredden og to af samme kaliber der selv gik af. 2 blanke under kom retur og en fin Steelhead på 40cm. kom i posen. Tror Odderen havde haft kig på den, da der manglede et stykke af halen. Alle taget på et nystrikket blink i fint solskin, med et par forårs triller fra Lærken, så alt i alt et par fede timer ved åen. mvh. Per.J

8/3
Mikkel Pedersen

En forsinket melding fra Trend Å
Weekenden d. 7 og 8 marts var sat af til fiskeri ved Trend Å, og sammen med min bror, fætter og vores onkel(Ole Søndergaard) drog jeg lørdag formiddag i snevejr afsted på første tur til åen. Vi startede på de yderste stykker omkring Gunderup Gård, og de 3 andre fiskede nedstrøms spin mens jeg gik med flue. I løbet af ca 1 ½ time havde spinnefiskerne kontakt til 2 blanke havørreder på hhv. 50 og 42 cm (begge genudsat), mens jeg selv havde fat i 2 undermålere på fluen.

Efter en frokostpause tog vi længere ind i land og prøvede stykket omkring hyllebjerghullet, men dette var absolut ikke en succesoplevelse. Vandstanden var lav, og i løbet af 2 timer blev det desvære kun til 2 mindre bækørreder.

Søndag startede i regn og rusk, hvilket betød at jeg nu ligesom de andre fiskede med spinnestang. Igen var vi taget til de yderste stykker nedenfor Grunderup Gård. Umiddelbart synes tendens fra gårsdagens eftermiddagstur at forsætte, og således skulle der gå næsten 1½ time før vi mærkede den første fisk – Men det var det værd !!
På fladt parti kastede jeg til modsatte kant og rullede langsomt, meget langsomt spinneren ind, ca. midt i åen kom der et forsigt puf men så heller ikke mere end det. Herefter tog først min bror et kast, og dernæst forsøgte jeg endnu engang, og ligesom jeg skulle til at sige at min bror skulle forsøge igen, så kom hugget. Fisken tog spinneren dybt og hårdt næsten helt inde i egen kant, og jeg kunne med det samme mærke at det var en god fisk. Til at starte med gik den dybt og buldrede rundt i egen kant. Lidt efter lidt lykkedes det mig at presse den mod overfladen, og efter et par gode udløb var den klar til landing.

Fisken var helt blank og med løse skæl, og med dens størrelse var der ingen tvivl om at den skulle med hjem. En rigtig flot havørred på 70 cm og 3,2 kg.

Efter denne succesoplevelse og en frokostpause tog vi højt humør om eftermiddagen til Hytten, men fiskeri var stort set umuligt da regnen om formiddagen havde fået vandstanden til at stige kraftigt, hvilket betød at vandet var grumset og fyldt med skidt og møj fra grøfterne. Så da vi 2 timer senere vendte snuden hjemad var det også uden overhovedet at have mærket fisk.

Men alt i alt et par gode dage ved Trend Å
Mvh. Mikkel Pedersen

 

26/2
Holger Binnerup
Trods ret hård blæst var jeg kørt til åen og stod og riggede til da Per
dukkede op. Vi fik en god snak om fiskeri og blink m.m. Per ville teste et par nye hjemmelavede blink. Jeg overværede forsøget med det ene blink, det gik fantastisk. Så skulle der fiskes. Et let mindre sølvblink var flere gange på modsatte åbrink. Skiftede til et tungere krokodille 8 gr
sølvblink, en bækørred kom retur og krokodillen kom to gange fri af træer. Nu skulle det være løgn med de flagrende blink i den stærke
blæst. Min gode gamle Mepps 3 rød/orange spinner kunne jeg styre
og det gav hug og fast fisk af en vild krabat. Nettede en fin Grønlænder
på 4o,5 cm. Tre timer ved åen i blæst og sol gav kulør i ansigtet og en
glubende appetit.

 

17/2
Thomas Lysgaard
Brugte eftermiddagen ved åen. Startede ved kreaturbroen og gik nedstrøms. Mødte hurtigt en odder..! Mente den havde ødelagt fiskeriet der den dag, og kort efter fandt jeg gerningstedet hvor den havde pelset en ørred. Tre skridt derfra fik jeg dog fast fisk på stripperen. En fin fisk på 41 cm og med masser af knald i!! Kort tid efter mistede jeg en på ca samme størrelse. Lige før broen tog en lille bækørred blinket. Tog ned til fiskehytten og rundede hesteskoen. Fik hurtig en grønlænder på 33 cm. Lige før 1. krum på skoen tog en fisk mit Leguan-blink. Det viste sig at være en grønlænder med odder-bidemærker hen over ryggen. Den var lettere afkræftet og biddet friskt… Meget aktivitet eftet det pelsdyr, men en rigtig god dag, med super oplevelser.

17/02
Per Johannsen
Havde jeg lige tid til en lille morgen tur til åen. Startede kl. 9.00 og fiskede i ca 3 timer. nedstrøms boltrupgården. havde ret hurtigt et meget kontant hug, men den ville ikke mere. Derefter skete der ikke så meget før jeg kom et godt stykke ned af . Genudsatte en lille bækker og ret hurtigt efter en fin Grønlænder lige omkring målet. Et lige stykke som jeg egentlig ikke regnede med holdt fisk, fik lige et kast. det er ikke altid til at regne med hvor de Grønlændere stiller sig. Det var et klogt valg. Da blinket kom godt ind i egen side kom der et hårdt hug, som visrte sig at være fra en rigtig god blank fisk. Fighten blev lige lidt for dramatisk til sidst, da fisken borede i brinken, hvorved linen satte sig i sivene. Hurtigt kom nettet frem og første gang den kom til overfladen fik jeg nettet under. En flot Grønlænder på 50cm. lå snart i sneen. Godt den var kroget solidt. k&b. Per.J.


08/02
Johnny Nielsen
To genudsættere på ca. 35-38 cm genudsat. En Grønlænder på 42 cm hjemtaget. Alle på blink. Formanden

08-02
Per Johannsen
Nedstrøms boltrupgården fik jeg på ca 2 timers fiskeri “kun” en fisk på land. Men hvilken laber model af en 45 centimeters grønlænder. Taget på hjemmelavet blink. Sender en venlig tanke med stor tak til Kaj Sørnsen, fordi du lærte mig at lave sammenloddet blink. De dur bare. k&b Per.J.


07/02
Jonas Høholt
Var afsted på en lille eftermiddagstur til åen. Havde strækket for mig selv og der var godt gang i fiskene. Genudsatte 6 grønlændere mellem 35 – 45 cm. + en nedgænger tæt på de 60cm. 5 stk sad på Zonker-fluen, og 2 stk sad på ophængeren som var den fine X-Flie.

06/02
Per Johannsen
To timer`s formiddags fiskeri nedstrøms Boltrupgården i flot sneklædt landskab. Hjemtaget 1 stk grønlænder 44cm. 4 under genudsat+ nogle tilbud. k&b. Per.J.

31/1
Orla Bertram Nielsen
10 sekundmeter iskold blæst fra øst var hård kost og kun 3 juniorer mødte op til den alternative isfisketur, der i stedet gik til Trend Å. Heldigvis var der rimeligt læ i pilekrattet nedstrøms Boltrup og solen skinnede herligt, men der skulle alligevel bankes is af stangringene for hvert 25. kast!! – Både Jonas Laigaard og vort nye medlem, Andreas Ipsen genudsatte undermålere. Jeg fik en grønlænder på godt målet og genudsatte en undermåler og en halvstor nedgænger på et par timers fiskeri.

29/1
Holger Binnerup
Efter at have udsat en undermåler på premieredagen, samt to undermålere og en nedgænger den 25/1, lykkedes det i dag at nette en sølvskinnende “grønlænder” på 41 cm fanget på en Mepps 3 Aglia Fluo rød/orange spinner. En undermåler kom senere forsigtig retur, også denne “grønlænder” blev fanget på Meppsen.


28/1
Orla Bertram Nielsen
Der var “ledigt” fra Boltrup og ned mod Rytters Høl – og der var fortsat pænt med fisk. Jeg tog en “steelhead” på 45 med hjem, genudsatte to på samme størrelse samt to grønlændere. Fluer Mickey Finn og X-Flie’

27/1
Per Johannsen
Ved Boltrupgaarden skulle en ny Krokodil 10gr. lavet i pletsølv/kobber afprøves. Fire kast senere hang der en fin Grønlænder på 44cm. Det tegnede jo godt og det blev det. fiskede lidt mere, men havde også lige en ny lavet stikling Ny-sølv/kobber 10gr. der skulle prøves. Den havde ikke været i enden af linen længe, før endnu en Grønlænder 41cm. måtte overgive sig. Så gik det ellers slav i slav med stiklingen. på ca 3 timer havde jeg 5 undermålere inde ved bredden til genudsætning, fat i flere her iblandt et par stykker der snildt kunne holde mål, landet to mere over mål 44 og 43cm. tabt en overspringer på godt 50cm. Som leverede en formidabel fight, men slog sig af i det berømte sidste spring. Slutfisken var en nedgænger omkring 60cm. Alt dette i et flot flot vejr. Så bliver det altså ikke meget bedre.

25-1
Jonas Høholt
Så var det tid til en tur til åen igen. Var afsted fredag 23/1, hvor jeg genudsatte 6 grønlændere både over og under målet.
Søndag d.25-1 var jeg afsted igen og startede tidligt. Efter et par timer havde jeg genudsat 2 grønlændere (40 + 42), samt taget en med hjem i samme størrelse. Prøvede så til sidst stykket omkring Gunderup Gård. Her blev det til 1 grønlænder under målet + en lidt større tabt på netrammen, og en større nedgænger. Næsten alle valgte den store zonker-flue, kun en valgte ophængeren som var en Red Tag Palmer

22-1
Orla Bertram-Nielsen
I dag var vandet i åen igen faldet efter en del regn først på ugen og det fineste solskinsvejr lokkede mig op til Boltrup. Grønlænderne stod i kø for at nappe fluerne (DM 2008-fluen Cosseboom Sp-) og min nye X-Flie (Se min lokalside i Sportfiskeren no1/2009). Geundsatte 5 o/u målet og tog en med hjem til gryden. Genudsatte desuden en flot farvet “Steelhead”.

20-1
Peter Krogh Madsen
Fik en sølvblank Regnbueørred på 42 cm. den 20/1.
Dagen efter gav en Grønlænder på 44 cm der blev genudsat da den var let at befri fra trekrogen. Binket var en Stikling.

19-1
Jonas Laigaard
Var en tur ved trend, og fik en par fine fisk samt tre mistede. målfiskene var på henholdsvis 40 og 42 cm alle taget på flue. Grønlænderne er der stadig, så det er med at lufte stangen.

19-1
John Nielsen
Tog til åen den 19.01.09 sammen med Peter Madsen for at jagte grønlændere. Efter at have landet 3 undermåls grønlændere, fik jeg et godt hug som viste sig at være en overspringer på 58 cm. Efter yderlige 3 undermålere, og en nedgænger fik jeg en steelhead på 44 cm.Så var der pause hvor vi spiste varm suppe.Efter den dejlige suppe vil vi tage en time mere og igen var der flere undermålsgrønlændere , en nedgænger samt en bomstærk overspringer på 53cm.Sikken en dag med 3 superfisk i tasken.

19-1
Per J.
Vi startede ved Boltrupgården. Søren gik opad og jeg ned. På ca 2 1/2 time havde vi kontakt med og genudsat nogle undermålere. Jeg trak dog det længste strå, i form af en fin lille forslugen 43 centimeter`s. Med forslugen mener jeg : Da den blev renset derhjemme, var der to frøer med en længde på ca 4cm. + benene i mavsen på den. Måske der skal en frøimitaion på fluestangen.
Efter en bid brød, kørte vi ned til den gamle hytte. Her fiskede vi opstrøms i et par timer. Jeg genudsatte 5 grønlændere, hvor de to var 41-42cm. Men noget slanke. Søren havde her kontakt med nogle stykker og genudsatte 3 under k&b Per J.

18-1
Jonas Høholt
Jeg var lige ude en tur her i formiddag. Havde hurtigt kontakt til en steelhead og et par grønlændere som ikke ville med ind.
Men det gjorde ikke så meget, da jeg inden formiddagen var omme havde landet 2 steelheads på 41 og 42cm. Desuden genudsatte jeg 4 grønlændere der lå lige omkring målet.
18-1
Jonas Laigaard
13 m/s er ikke at anbefale med en fluestang, men vi trosede de dårlige vinde og fik da noget godt fiskeri. jeg havde 3 grønlænderer over målet og 5 mistede. de tre som var på land var henholdsvis 40-41-43 alle på flue. de fem jeg mistede var 3 grønlænder, en grov nedgænger samt en pæn steelhead på den gode side af 40cm lige inden landing. alt i alt fin dag

17-1

Orla Bertram Nielsen
Jeg ventede til lørdag med at fiske, hvor der var bedre plads ved åen. På små to timers fiskeri blev det til 3 grønlændere omkring målet, som alle blev genudsat, mens jeg tog en “sreelhead på godt 40 cm med hjem.
Flue: X-Flie. Orla

 

17-1
Jost Elund
Så blev der tid til en lille tur til åen.
En meget kold og blæsende dag, hvor det krævede sit at jonglere med fluestangen uden at ramme alt andet en vandet. Men trods dette var det en fantastisk dag med 3 flotte havørreder. Den største var på 48 cm og helt fyldt med havlus. De 2 andre var lidt mindre fisk men rigtig flotte og helt blanke, Alle 3 blev afkroget i vandoverfladen og skånsomt genudsat.. En god start på sæsonen, som giver anledning til et snarligt besøg igen

16-1

Her er lige et billede af nogle af de heldige Premierefiskere fotograferet af Orla Bertram ved Hytten i Hyllebjerg.

Fra.V. Tony Pedersen, Robert Olsen, Per og Søren Johansen og Jonas Laigaard med grønlændere.

16-1
Per J.
Bror Søren og jeg til premieren. Det gav hver en fin Gønlænder neden til Gunderupgården. Jeg fik en nystegen med masser af lus på 46cm. Brormand fik en på 42cm.

16-1
Peter Krogh Madsen
Jeg åbnede sæsonen den 16 Januar med en flot grønlænder på 48 cm.Lørdag fik jeg en på 40cm. Derudover har jeg genudsat en del undermålere og et par nedgængere op til godt 60 cm.

16-1
Jonas Laigaard
så var premieren jo skudt igang med alt som kunne skydes med. som alle de andre år, blev fingrene i det kolde vejr med bidende vind stive som bræt, men nej om det skulle holde på hverken os eller fiskene. Vi kom ud af starthullerne, kom igang og alt forløb godt og koldt, lige til den første fine grønlænder kom på land, og målebåndet viste 44cm, så kom varmen atter i kroppen og efter et par fisk mere over målet på henholdsvis 41 og 43cm, begyndte den glohede bollesuppe at trække i de forfrosne kæber. Tak til de fabelagtige kokke som brillierede i køkkenet, for det er jo altid skønt at se en flok være samlet over maden i klubhuset på premiere dagen. Men alt i alt en god premiere med 5 fisk på land og tre over maalet, alle var taget på flue

16-1
Jonas Høholt
Da det var premiere i dag, skulle der fiskes. Jeg lagde ud med en fin grønlænder på 41cm. Og kort efter endnu en af samme størrelse, de valgte begge min ophængerflue, i dette tilfælde en Mickey Finn. Snart var der flex på klingen igen, denne gang var det en blank steelhead på 42cm, som kunne landes efter en heftig fight. Den valgte dog den større endeflue. Herefter stoppede jeg fiskeriet, da der var nok til rygeovnen.
Fiskene var nystegne med havlus.
Mvh.

Skriv et svar