Fangster 2011

23/11
El-fiskeriet 2011 – Trend Å
Folk var generelt noget bekymrede inden fiskeriet efter moderfisk til vores dsætningsarbejde: Tilsyneladende var der jo nemlig ikke alverden fisk i åen efter en sæson med fangster noget under normalen. Desuden var der bekymring om at fiskene var trukket op forbi dambruget, da efteråret generelt havde været ret nedbørsrigt og dermed gjort omløbsstryget passabelt. Forholdene var dog optimale på selve dagen med en forholdsvis lav vandstand som gjorde fiskeriet særdeles effektivt.
Det startede ret kummerligt i ”det døde” hvor kun ganske få Havørreder kom nettet. Pessimismen begyndte at vokse og de bekymrede miner blev fundet frem – det så skidt ud


 … Kort før dambrugets udløb vendte bøtten dog og derefter kom fiskene i en lind strøm hele vejen til Boltrup…. Og lad det være sagt: Der var mange og ikke mindst store fisk !

41 hunner og 17 hanner blev medtaget til avl. Ikke mindre end 11 hanfisk mellem 70 og 85 cm+ fik løbepas da vi helst ikke medtager de store hanner da de er meget skrøbelige og let dør inden strygningen. 13 hunner mellem 40 – 60 cm fik også lov at smutte grundet at de generelt var for blanke. Så facit antalsmæssigt lød på 54 hunner og 25 hanner. Der var faktisk nogle ret flotte Bækørreder i mellem: 4 stk. på 38 – 52 cm. Desuden var 3 skrubber oppe at vende ved elektroderne sammen med en del ørredeyngel og 1 års fisk. Lidt foruroligende manglede der generelt fisk mellem 30 og 45 cm – her var antallet ikke i nærheden af normalen og det indikere jo at bestanden desværre har lidt under sidste vinter og den Skarvprædation som var i åen.
Medtaget til avl:
Hanner                          Hunner
30-40 cm 3 stk              40-50 cm 9 stk
40-50 cm 5 stk              50-60 cm 18 stk
50-60 cm 8 stk              60-70 cm 9 stk
60 – 65 cm 1                 70-80 cm 5 stk
Snitstørrelse: 49 cm     Snitstørrelse: 56 cm

Johnny

25/10
Per Johannsen
Da jeg på det seneste har modtaget en hel del meget flotte håndlavede Woblere fra kontakter i Australien, skulle de da lige prøves. Havde med fra 3 forskellige personer, bla. en ung fyr på bare 14 år, blev desværre ikke på hans Wobler jeg fik den her fine lille Ørred, (selvfølgelig genudsat)

Men på Wobler fra en der laver mange små Bass woblere, han har costum made denne her til mig, dette var eneste kontakt fra *boltrupgården og ned til Træbroerne
K&B Per.J.

21/10
Holger Binnerup
Der måtte være rigelig med vand i åen efter de sidste blæsende regnvejrs
dage. – Det var det, vandstanden var passende ved både “Cementbroen” og “sommerhusstykket”. Opstrøms broen kom en bækørred med “Ambulan-cen” ind, den så omgående sit vand igen. Nedstrøms intet. Nød kaffen ved bordet tæt ved åen. Tak for denne opstilling.

Herefter til “sommerhsusstykket”,hvor jeg ca. 5o meter nedstrøms fra P-pladsen nettede en flot havørred på 47 cm fanget på en mepps 2 rød. Fisketid 3 timer.
Holger Binnerup

30/9
Hans Chr.Stubberup
På en smuk og lun efterårsaften var der flex på klingen af en flot blank 66cm. 3,1 kg havørrede der resolut nappede fluen, måtte have assistance af min fiskeven, da mit fangstnet var defekt, også tak til Per der hjalp mig forleden aften !
Vh.Hans Chr.

18/9
Andreas Bech
Var taget en tur til åen med en mepps3, efter at have smidt en god fisk i går havde jeg en god fornemmelse. Efter tre undermålere var jeg ved at være frustreret over at jeg ikke kunne fange nogle over målet, så jeg gik op til Spangen og tog et kast så sad der endelig, en fisk med lidt størelse på, den var 50 cm. og den fightede godt, og var fri af vendet en enkelt gang
knæk og bræk
Andreas

11/9
Tog mig endelig samman til en tur til åen, det gav en farvet han havørrede med kæbekrog,
fisken som tog en Mepp spinner, var 50 cm. og den blev genudsat.
Mvh. Peter Krogh Madsen

10/9
Mikkel Pedersen
Var så heldig at fange en rigtig flot havørred, som en god afslutning på et par dages fiskeri ved Trend Å. Fisken målte 74 cm og vejede 4,6 kg. Det har været vanskelige forhold ved åen i den forgangne uge, men der er havørreder i åen. Ole fik således også en fin fisk på 63 cm og 3,2 kg. (Nederste billede) Mvh Mikkel Pedersen


9/9
Tommy Dejligbjerg
Resultatet af en vellykket aften ved Trend å den 9. september . 80,5 cm, 6,1 kg. Hårdt fightende havørred.
Mvh. Tommy Dejligbjerg

2/9
Hans Chr.Stubberup
skulle lige til åen efter en fiskepause, kørte omkring boltrupstykket, men fortsatte ud til hytten, da der holdte 3-4 biler. Efter 4 undermålere fik jeg en havørrede på 54cm.

17/8
Havørred fanget den 17/8 ca 21.45 ved å udmundingen. Efter utallige bid fra små bækørreder, og to undermålshavørreder på ca 32 og 38 cm lykkedes det endelig. Havørreden huggede aggresivt på en Mepps 3 kobber spinner. 58 cm og 2,2 kg.
Venlig hilsen Thomas

16/8
Hans Chr. Stubberup
Skulle lige ud og prøve igen inden ferien var slut. Der drev lidt grøde i åen ,så en god fiske der er flyttede sig, men ingen hug,  fik endnu et hug lige inden jeg var på vej hjem, og endnu en havørred var kroget på 58 cm 1,85 kg.
Mvh. Hans

15/8
Hans Chr. Stubberup
Skulle lige ud for at se om der var kommet mere liv i åen, efter de var startet på grødeskæringen, og det var der !
Jeg fik 2 undermålere samt en havørrede  61 cm.  2,5 kg
Mvh. Hans

14/8
Hans Chr. Stubberup
Var ude i aftes da regnen holdt, jeg fik en havørrede på 43cm. samt en undermåler.
Mvh. Hans

13/8
Mikkel Pedersen har fanget denne ørred ved åen. Den vejer 5,83 kg.

10/8
Hans Chr.Stubberup
Min kammerat og hans søn ville gerne ud at fiske,  jeg tog dem derfor med ud til hytten, jeg fik en blankfisk på 51cm. Hvilket også var den eneste fisk vi så.
Mvh. Hans

28/7
Per Johannsen
Efter mange ture uden skyggen af fisk og Jonas høgholdt´s opfordring til at hjælpe med garn patrulje. Var undertegnede og Jonas en tur igennem åen, for lige at tjekke det ikke er garn der er årsagen til  ørredernes fravær. Ingen garn blev observeret i åen, men en helt frisk pæl som stod på brinken uden nogen synlig grund, fik vores
bevågenhed og er taget til efterretning, for senere “raids” efter Ponton båden igen var kommet i kassevognen, blev mundingen studeret godt og grundigt. Heller ikke her noget “lusk” Så indtil videre er stien ren. Lad os håbe den også er det de næste gange vi kommer.
Knæk og Bræk  Per.J.

27/7
Per Johannsen
Jeg har været afsted en hel del gange til forskellige steder i Åen de seneste uger. Kun afbrudt af uge 29. Havde først på sæsonen held til at liste 2 fine Havørreder op, samt mistede og havde kontakt med enda fine fisk. Men siden har der godt nok været meget stille. det enda selv om forholdene egentlig har været optimale med hensyn til nedbør.
Men det hele skal jo ikke bare gå op i fangster, så derfor lige et stemnings billede fra i aftes, hvor mosebryggen legede i blitzen.
K&B Per.J.

23/7
Hans Chr.Stubberup
Var heldig at nettte en af de få havørreder der indtil videre er at finde i åen. Fisken huggede rent lige omkring midnat, og efter ca. 10 minutters ihærdig fight, nettede han fisken, som målte 67 cm. 3,1 kg.

22/7
Så lykkedes det mig endelig at få lidt havørreder i fangstnettet. Tog afsted d. 22 Juli om eftermiddagen i silende regnvejr og i et af de første kast fik jeg en flot og blank fisk på omkring 50 cm. Efter en times fiskeri havde jeg fanget 4 over målet, mistet et par stykker og haft flere følgere som blot slog til min rørflue.
En super god med våd eftermiddag, som vidner om at der er kommet friske fisk op i åen.
Knæk og bræk derude Jost Elund

22/7
Trend-ørred spises rå på laksekursus.
Vandet i Trend Å er lavere og klarere end længe set og bredderne er som en jungle og mere ufremkommelige end nogensinde.
Vi har hidtil haft 4 junior-mandage uden fangst mellem Boltrup og Dambruget og jeg måtte af sted alene i tirsdags for at fange årets første havørred fra åen. Den var knap 50 cm. og huggede oven for Hesteskoen, da det var næsten helt mørkt.

En time senere fik jeg til min overraskelse en sprælsk lille “sommer-steelhead” på 40 cm – og rejste et par fisk mere.
– Efter et par dage i fryseren skal havørreden tilberedes som sushi og fortæres på årets laksekursus ved Gaula i uge 30, som Per Jørgensen og jeg kører for 19 år i træk. Så de 10 kursister starter altså ugen med en gang rå fisk. Det giver blod på tanden og den helt rigtige tænding som optakt til en flittig uge i det norske !
Mvh. Orla

 

Garn-raid update 3.
Vi har de sidste uger taget en del ture både i båden i åen, og langs kysten ved mundingen. Der er endnu ingen fund af ulovlige garn, og vi håber den rene linie fortsætter.
Samtidigt er fangsterne i Trend generelt flotte, større fisk, og da det oftest er de større fisk der sidder i garnene, er det et rigtig godt tegn på fri passage!
Der er dog observeret usædvanligt mange joller med påhængsmotorer omkring Trend Bro, som vi vil holde ekstra øje med.
Vi søger i øvrigt et par friske frivillige til at deltage på vores kontrolture.
Giv mig et kald på 40 43 97 01

18/7
Havde et par “aalborg fiskere” på besøg til lidt natfiskeri, Anders rejste flere fisk, thomas var som sædvanlig lidt ubeskeden og tog 1,7 kg på tørflue (skum) og så lige en af dem Anders rejste,  på en Jumbo flue 2,3 kg (genudsat)

SÅ en meget hyggelig tur med tvillingerne igen

17/7
Efter 14 dages ferie og adskillige ture til åen, lykkedes det endelig den sidste dag, at fange fisk. En ørred på 46 cm, fanget ved Fredbjerg om morgenen. Desuden fangede jeg 2 undermålere og mistede en omkring de 40 cm. Knæk og bræk
Hilsen. Karsten Bjerg.

13/7
Niels-Chr. Rask
Fin fed blank sommerfisk på halvmeteren fanget den 13.07.2011.
/Rask


6/7
Mikkel Pedersen har fanget en fisk på 4,86 kg onsdag d. 6. juli

3/7
Søndag aften ved halv tolv tiden, blev det så efter flere ture med tilbud og følgere. Endelig min tur til at få den første på land i år. 58 cm. 2½ kg. hårdt fightende Sølvtøj. Som sadvanlig på Tassien.

Den blev taget et sted hvor åen er helt dækket af Træer og jeg måtte lave et Trick kast jeg kalder “Flits buen” ind under dem. Den præsterede en herlig fight og på et tidspunkt havde jeg faktisk fornemmelsen af fisken havde sprunget helt op i grenene. Virkede som om min line hang fast der et kort øjeblik. Som sidegevinst fik jeg også en fin lille “Gril Ørred” på 43 cm.

3/7
Leon Madsen
Var en tur ved fredbjerghullerne den 30/6 fik min første sommerhavøred 50 cm blank .Var idag søndag ved Ryttershul og fik en blank hunfisk 3,9 kg. 70 cm.knæk og bræk Leon.


2/7
En hurtig lille eftermiddagstur i finregn kastede en regnbue på 55 cm og 1,7 kg af sig. Den huggede på en orm direkte under “Hennings Spang”.

Desværre havde den ikke været i fjorden – for så havde den sikkert været bedre konditioneret end tilfældet var…. Fik også en lille Bækker som blev genudsat. Så et par trækkende Havørreder men de ville ikke noget. Meget lav vandstand og næsten ingen grøde. men utrolig meget bevoksning på brinkerne :/
Formanden

1/7
Brian Kristensen
Jeg var ude at fiske for første gang i år, og det var noget af en oplevelse.
Jeg så en fin havørrede svømme lige så stille og roligt lige forbi mig,dernæst fangede jeg en flot havørrede på 46 cm og 1,1 kg. med havlus,den var rigtig flot at se på.

30/6
Holger Binderup
Efter en pause fra Trend Å på over 3 måneder fandt jeg aftenen ideel til at hente en sølvblank havørred til grillen. Overskyet, let vind, tørt, ingen myg eller andet utøj, men for pokker en vegetation. Efter 1 1/2 times fiskeri fik jeg i et sving hug og fast fisk. Den var helt vild, den ville alt, både op og nedstrøms, ind i brinken og en enkelt lufttur. Jeg måtte ned på knæerne for at nette, men det lykkedes.

Målebåndet var ikke i lommen, men det behøvede jeg heller ikke. En flot tung sølvskinnende havørred kom med hjem på plankeværket, hvor plankerne hver målte 11,5 cm. Foto vedlagt.Knæk og bræk
Holger Binnerup

25/6
Ole Søndergård
Sommeren var kommet til Trend denne lørdag – så jeg måtte til åen, for at se om havørreden også var kommet. Jeg startede min fisketur kl. 21, mens solen stadig skinnede. Det høje græs langs åen gjorde det til en ren safaritur. Inden jeg fik fast kontakt til fisk, havde jeg to fisk omkring de 50 cm, som fulgte og slog sig fri af spinneren. Omkring kl. 22 kastede jeg spinderen opstrøms ind i et sving, lod agnet synke ned i vandet, og  efter et på enkelte omdrejninger var der klar kontakt med fisk, en drabelig fight fulgte herefter, med udløb såvel opstrøms som nedstrøms, kampen blev hård i det jeg ikke kunne komme nedstrøms p.g.a. buske i egen side. Det var fantastisk flot at se den store fisk i det klare vand under figthen. Efter ca. 15 min., var fisken træt og lagde sig på siden. I første forsøg kom fisken i nettet. Desværre bøjede netstagen sig under løftet. Mål 76 cm, vægt 4,95 kg. Fisken blev vejet og fotograferet hos Gunderupgård Put & Take – mvh  Ole

19/06
Erik Krogh Pedersen
Årets første tur til Trend og samtidig den første havørred.
Dagen var kommet, hvor jeg ville afprøve om vores allles vidunderlige havørred er kommet i åen. Jeg startede klokken 04.30 ved Hyllebjerg og fiskede en halvanden times tid uden at mærke andet end nogle små bækørreder.
Jeg valgte derfor at sætte kursen ud til hytten. Scenariet var det samme, mærkede små bækker, men så ikke skyggen af sølvpilen.
Da jeg faktisk havde konstateret, at jeg måske alligevel var en uge for tidlig på den, spottede jeg en pæn fisk i overfladen. Jeg kastede spinneren forbi, og træk ganske roligt den henover lokationen. BANG, der var den, sølvpilen. Det, som vi alle sukker efter.


Figthen gik fantastisk og ind kom en nyopgået havørred på 48 cm. og tæske fed. Den havde fine havlus på sig og skællene fløj af den.
SÅDAN, det vidner igen om en god sæson ved den altid vidunderlige Trend å.
Mvh. Erik Krogh Pedersen

20/02
Jan Ramussen
Som nyt medlem var det med en vis spænding jeg kørte til åen søndag d 20/2 for at lufte spinnestangen og det kan da nok være at der var liv i åen.
2. kast gav en nedgænger på anslået 65cm, 100m længere fremme nedgænger anslået 75cm, 200m længere fremme nedgænger på anslået 80cm.


Ja så gik jeg altså tilbage til bilen og tog en kop kaffe og en smøg og nød det gode vejr, efter en halv time prøvede jeg et par kast mere og fik en regnbue på 35 cn og 0,6 Kg som jeg tog med hjem.

Alt i alt en rigtig god dag med stangen

1-2

Trendpremiere 2011
Grønlænder-premiere blev til regnbue-premiere
På premieredagene var lille Trend Å en rivende flod med en bredde på 50-100 meter på lange strækninger – som flere fotos tydeligt viser. Fiskeri blev der ikke meget af, men til gengæld var der massiv råhygge i klubhuset.
Boltrup Dambrug blev delvist oversvømmet og en del regnbuer forsvandt ud i åen. Det opdagede juniorerne Mads Emil og Andreas hurtigt, da de indviede deres julegaver: Et par nye Loop fluestænger – og de landede fem kilosfisk tilsammen. De fleste “rømlinger” ligger på den størrelse, men Per Johansen har genudsat en på ca. 3½ kilo taget på blink og Simon Sørensen har fanget en på flue på 4 kilo. – Desuden er genudsat nogle nedgængere.
Grønlændere har vi til gengæld ikke set meget til, selvom oversvømmelserne lavede en kæmpe våge ved mundingen. Det er den anden hårde vinter i træk, hvor vi ikke ser grønlændere i åen, så de gamle teorier om godt grønlænderfiskeri i kolde vintre holder ikke stik ved Trend Å. Tværtimod -sidst vi havde godt grønlænderfiskeri var den milde, grønne vinter 2009.


29-1
Per Johannsen

Da der ikke rigtig sker noget her på rapport siden, vil jeg lige komme med lidt om min fisketur her i dag.
Kørte til Boltrupgården lige over middag i dejligt solskin. Skulle have prøvet mit nye Frø blink af, men det gik ikke som jeg gerne ville. Så istedet kom der en lille nylavet AL-G 1,5mm. messing på. den gik rigtig fint og ikke længe efter hang der en halvmeters nedgænger på den. Tog lige et hurtigt billede og afkrogede den i vandet. Fik lidt længee nede en af de regnbuer der er løbet af Dambruget på ca. 35cm.  stykket ned til Træbroen gav ikke noget, men i svinget lige på den anden side rejste der sig en bølge og en god fisk hamrede på blinket. det var en rogntung Regnbue der gav en herlig fight.

Efter fisken højt og helligt havde lovet mig, at næste gang den bed  ville det blive ved en af vores juniorer, fik den sin frihed.
Så se at komme ud, den går og venter på jer
Nogle gode timer ved Åen og ny “power” på batteriet
Per.J.


16/1
“Morgen-kom-sammen” ved otte tiden i hytten med kaffe,
rundstykker samt en lille skarp til halsen. – Men hvor er åen?

Total oversvømmelser både her og der.

Op ad formiddagen blev der
forsøgt med nogle få kast ved sommerhusstykket.
Høj vandstand og rivende strøm i åen var dog ikke de bedste betingelser
med en mepps 2 eller 3 som endegrej. Fik en hyggelig snak med Orla og hans
to juniorer Mads og Gregers der luftede fluestængerne.

Ved godt 12 tiden var der
skoldhed god suppe i hytten. Tak til foreningen for et godt arrangement.

Hilsen Holger Binnerup

Skriv et svar