Fangster 2017

Dejlig kold dag

Navn: Lasse Møller Andersen

Fangst dato: 31-01-2017


Jeg kørte til cementbroen, men jeg kunne se at der var en bil og derfor ville jeg prøve nedstrøms Hyllebjergbroen med prop og orm. Efter 50 meter var der hug, men jeg var ikke klar. Efter yderligere 100 meter huggede en fin grønlænder over målet, som blev sat ud igen. Efter 100 meter igen huggede en farvet fisk langt ude, desværre røg den af og jeg vendte derfor tilbage til samme sted da jeg var færdig. Det gav en fin bækørred på omkring 40 cm som også fik friheden.
Dejlig kold dag ved åen. Desuden så jeg en rigtig god farvet fisk, som jeg kunne følge et langt stykke uden den bemærkede mig.


Dejelig dag ved åen

Navn: Anders Kruse Laursen

Fangst dato: 29-01-2017

Jeg var i dag ude og se om jeg kunne få min første grønlænder i år.
Jeg startede ved hytten og gik lidt opstrøms men desværre uden noget held. Så efter et stykke tid gik jeg videre og det var en god beslutning da der pludselig var en grønlænder på 40 blanke fine cm. som kom på land.
Men det var slet ikke nok fordi 50 meter længere henne fangede jeg endnu en men på 45 cm. denne gang.
Begge grønlændere tog jeg på prop og orm,
Begge fisk gav nogle fantastiske fights og var helt klart turen værd.
Knæk og Bræk

16389380_1179804188794042_1192325289_o.jpg


Navn: Allan Nielsen

Fangst dato: 22-01.2017

1 stk under måler ca 35 cm


Grønlændere i Trend å

Navn: Kristoffer Hovaldt Kristensen

Fangst dato: 21-01-2017

Fik 3 havørreder på junior kurset i dag 3 grønlændere fra 30-40cm


flot men stille dag ved åen

Navn: Michael Hansen

Fangst dato: 21/1/2017

Havde et hug ved den gamle hytte så lidt fisk flytte rundt på sig.
Nu kørte vi ned til den store p - plads og spiste vores med bragte suppe nu gik vi ned over engen og tog den lange gå tur opstrøms , og efter ret få meter så jeg e fisk røre på sig et stykke nedstrøms og to kast senere blev fluen taget stille og roligt en fisk på 40 ½ cm flot blank tyk grønlænder som fik friheden igen, så igen desværre ikke mange folk ved åen , det var lidt mærkelig når nu mand viste at det var junior dag ved åen snakkede kun to gange med en junior som fiskede sammen med sin fader de havde fanget lidt og ville høre om vi havde haft mere held. Min fiske kammerat Fin Havde også et par hug.


Grønlændere

Navn: Rune Hovaldt Kristensen

Fangst dato: 21-01-2017

18-01 tre stk faldfisk ca 55
grønlænder ca 40
grønlænder 60 hjemtaget
21-01 tre stk to mistet en nedfaldsørred ca 60 og tre grønlænderere omkring målet


3 stk under mål

Navn: Allan Nielsen

Fangst dato: 20-01-2017

3 stk blanke grønlænder alle under mål ca 36-39 cm


Glo-premiere og fiske-premiere

Navn: Orla Bertram-Nielsen

Fangst dato: 18-01-2017

Der var kun 5 parkerede biler at se langs den nedre del af Trend Å, da jeg i mandags kørte til glo-premiere sidst på formiddagen. Højtryksvejr med hård nattefrost som optakt til en solrig dag afholdt mange fra at tage en fridag og det var stort set kun pensionister, som troppede op i klubhuset midt på dagen til en hyggesnak og en tallerkenfuld af Leon Madsens varme suppe med boller.

Som forventet var meldingerne om formiddagens fiskeri da også beskedne: En større nedgænger var mistet på netkanten og en mindre grønlænder genvandt også friheden efter en kort kontakt.

Onsdag fik vi vejromslag med plusgrader og vestlig vind og jeg tog en lille tur til åen for at vifte med en femmer-stang monteret med en sinktip line og en lille vådflue. Satte kurs mod et sving, som plejer at indikere, om der er fisk i åen. En lille blank springfyr lige under målet blev hurtigt befriet under vandet, men mere skete der ikke. Besluttede mig for at gå en god kilometer opstrøms for at prøve et andet pålideligt høl og igen var der en enkelt gevinst: Denne gang en fin grønlænder på den rigtige side af mindstemålet – men det var alt, og konklusionen må være, at der ikke er mange premiere-grønlændere i åen. Indtil videre!

Jeg fik skræmt tre jagende skarver væk fra strækningen og da jeg siden hørte et voldsomt plaskeri bag noget pilekrat, frygtede jeg, at der var en sæl på spil – men det viste sig at være tre rådyr, som valgte at krydse åen, da mit nærvær blev for påtrængende.

012.jpg