Hytten


Udtrykket “Hytten” er måske lidt misvisende, da Trend Aa Lystfiskeriforening råder over to hytter. Den ene er en bjælkehytte beliggende i Hyllebjerg, den anden en primitiv hytte beliggende i det fredet område helt op ad åen ved Gunderup.

Hytten i Hyllebjerg
… er en bjælkehytte beliggende i Hyllebjerg by. Den har de mest moderne fornødenheder.

Der er køkken med komfur og ovn, køleskab og fryser
Stort opholdsrum med plads til mellem 30 og 40 personer
Service til mindst 30 personer
Hems med plads til ca. 12 sovende personer
Køjerum med plads til 4 personer
Badeværelse med bruseniche
Overdækket terrasse med havebord og stole samt grill
Renseplads til fisk (på bagsiden af hytten)
Der er mulighed for at aflåse køjerummet og efterlade sine ejendele der (sovepose, tøj osv.). Dette er dog på eget ansvar.

Alle kan leje hytten til overnatning.

For personer med umiddelbar tilknytning til Trend Aa Lystfiskeriforening (medlemmer, lodsejere o.s.v.) er der endvidere mulighed for at leje hytten til private arrangementer. Dette skal dog aftales med bestyrelsen.

Nøgle til Hytten kan afhentes hos Gunderup Fiskesø, som ligger lige i nærheden. Der er også mulighed for at få udleveret en nøgle af formanden eller kassereren. Der betales kr. 100,- i depositum for nøglen. Dette tilbagebetales, når nøglen returneres igen.

Priser for 2016:
Ophold uden overnatning: Gratis
Overnatning voksne medlemmer kr. 100,- pr. overnatning
Overnatning børn medlemmer kr. 50,- pr. overnatning
Overnatning voksne ikke medlemmer kr. 200,- pr. overnatning
Overnatning børn ikke medlemmer kr. 100,- pr. overnatning
Leje af hytten til private arrangementer kr. 600 pr. arrangement (efter aftale med bestyrelsen)

Booking af hytten sker ved at kontakte et medlem af bestyrelsen enten telefonisk eller pr. mail.

Du kan se i vores kalender om Hytten er ledig.

Bemærk:
Da hytten fungerer som foreningens klubhus, må det påregnes, at andre evt. benytter hytten på samme tid, som man selv ønsker det (der er dog plads til mange i hytten). Det skal tillige bemærkes, at Trend Aa Lystfiskeriforening har indgået aftale med nogle lokale foreninger om benyttelse af hytten. Derfor kan man på visse tidspunkter ikke forvente at benytte Hytten. Der kan desuden være møder eller arrangementer i Hytten, hvor det heller ikke er muligt at benytte Hytten.

Det forventes, at man efterlader Hytten i pæn og rengjort tilstand.

 

Hytten ved åen
…er en primitiv hytte beliggende i et fredet område helt ned til åen. Hytten kan benyttes af alle foreningens medlemmer og overnatning sker efter “først til mølleprincippet”. Der er enkelte gryder, pander og et gasblus samt bord og bænke på stedet. Hytten er aflåst med en kodelås. Hvis du ønsker koden oplyst, kan du sende en mail til foreningens kasserer Jan Beirholm Larsen

Efterlad venligst hytten i samme stand, som du ønsker at finde den.

Skriv et svar