Juniorafdelingen på hornfisketur til Mariager Fjord

046

Daniel, Emil samt Jeppe og hans fiskekammerat, Patrick Nielsen, var tilmeldt hornfisketuren.

Vinden var i sydvest, så vi valgte sydsiden af Mariager Fjord. Vi prøvede først ved Dania og siden ved pynten ved rastepladsen 1½-2 km. vestligere.

Emil og Jeppe fiskede med vandprop og flue og fangede henholdsvis 3 og 1 hornfisk, mens Daniel og Patrick prøvede med blink og silketråd, men uden fangst.

Hornfisketuren plejer at være en af vore succes-ture med gode fangster, men i år var det, som om vi var for sent ude og vi så ingen legende fisk i overfladen, som vi plejer. Så vi må overveje at flytte hornfisketuren til først i april næste år.