Masser af fisk på turen til Dvergetved

Den årlige karpetur op til Niels Pontoppidans naturperle højt mod nord, Dvergetved Søpark vest for Elling, er altid noget særligt. Og Jørgen Jakobsen er heldigvis stadig tovholder, selvom han desværre har måttet drosle sine aktiviteter ned.

Trend mønstrede 8 juniorer og 4 voksne, mens Brønderslev havde 7 deltagere foruden Jørgen J og barnebarnet Mathias (som er medlem af Hjørring). Oliver havde inviteret sin fiskeven Mads Emil med på turen og de to gutter lagde hårdt ud med at lande dagens to største spejlkarper på 60 og 50 cm. efter forrygende fights. Det var i øvrigt drengenes første karper nogensinde!

Patrick og Kristoffer valgte at fiske med flue i børnesøen og de fik hurtigt landet nogle regnbuer. Om eftermiddagen lavede Jørgen en fremragende fluefiske-skol e, hvor brødrene Kasper og Rasmus også deltog og hvor begge fangede deres første ”fluefisk” nogensinde. Super!

Dagens storfanger blandt ”Smoltene” fra Team Trend blev Oliver med 5 karper – største 60 cm – og 10 skaller. Herunder resultatet blandt de øvrige

7 deltagere:

Kristoffer: 8 regnbuer + 2 skaller

Patrick: 4 regnbuer + 2 skaller

Emil Tølbøl: 7 karper

Emil Mogensen: 6 karper og 5 skaller

Kasper S: 3 regnbuer

Rasmus S: 1 regnbue Mads Emil (gæst) 7 karper (største 50 cm) og 6 skaller