Røverhistorier

Hos en passioneret fortæller

Af Jonas Høholt

Jeg har gennem det sidste års tid haft adskillige interessante samtaler med en af foreningens flinke kratluskere, Kaj Sørensen, der har et blik i øjet som kun få andre.
Forleden besøgte jeg Kaj igen for at høre hvordan det stod til med fiskeriet. Samtidig er jeg interesseret i gammel lokalhistorie, som jeg ved, at Kaj med glæde vil fortælle om. Så jeg satte mig behageligt til rette, imens Kaj tændte den lille bordlampe i ”fiskeværelset”, og øsede frem af den uudtømmelige mængde af røverhistorier, han har på hjerte.
Her bringes en af Kajs fortællinger.

Forvandling fra fattigrøv til bedre stillet ung mand

Året er 1958. Dagen er en varm søndag ca. 15. juni. Sidste år blev jeg konfirmeret. Det medførte to gode ting. Jeg behøvede ikke mere at ryge i smug. Pibe og tobak var nu en del af sin identitet. For konfirmationspengene have jeg købt et rigtigt ægte fastspolehjul! Et ABU 444.
Jeg fiskede sammen med ”den gamle” hele dagen i Simested Å. Der var alt for varmt. Fiskene ville ikke bide. Efter aftensmaden foreslog den gamle at vi kunne smutte til Trend Å.
Som sagt, så gjort. Han ville fiske i Tandruphøllerne. Jeg havde mere lyst til Fredbjerghullerne, så vi gik hver sin vej.
Åen og bredderne var markant anderledes dengang. Der var ikke et eneste træ ved åen.
Det var også før at gravemaskinen spolerede åen. Hullerne var med god strøm og ofte 2 meter dybe.
Jeg sænker ormen ned fortil ved en dyb kant. Jeg stirrer på proppen. To korte svup, svup – og så slipper fisken. Proppen driver videre. Jeg tænker at det er en bækørred. Den skal snigmyrdes med et hurtigt tilslag!
Nyt forsøg. Da proppen når stedet – svup, svup. Tilslaget falder øjeblikkeligt! Der kommer bare ikke en bækørred flyvende op i luften. Nede i dybet ser jeg en stor blank fiskeside der vender sig hidsigt nogle gange.
Så går den stille og roligt ca. 100 meter ned ad åen. Ovenfor bagerens hul går den under en spang(som ikke er der mere)
Jeg ormer mig under spangen og forsøger at holde linen stram. Lige efter spangen vender den og stiller sig ovre i den anden side af åen.
Jeg gør mig lille og sætter mig på knæet. Jeg presser den behersket og forholder mig i ro.
Åen er ikke så dyb her, så jeg kan hele tiden se fisken. Nogle gange giver den efter for presset og kommer ud midt i åen – for så at vende tilbage til dens nye sted.
Efter ca. en halv time kommer den så tæt at jeg kan snuppe den med fangstkrogen og kaste den på land.
Min arm sover, men det er til at holde ud når fisken ligger foran ens støvlenæser. Jeg ser at ormekrogen er faldet ud af kæften. Pyha. Det var tæt på at gå galt.
Den gamle, som altid fangede mest, giver et gisp da jeg smider fisken på græsset foran ham. 6,5 kg total lynende blank og hård at mærke på som en nyfanget makrel. Selv maveskindet giver ikke efter ved et pegefingertryk.
Jeg sælger fisken til malermester ”Klaus Fup” for 50 kroner. Det var rigtig mange penge dengang. Dagen efter skal vi på skoleudflugt til Bornholm.
Jeg var klassens rigeste elev!

Med lystfiskerhilsen
Kaj Sørensen

En fisketur med unormal fangst

Af Kaj Sørensen

Mandag d. 29/7 – 2013

Min datter og svigersøn har en motorbåd. En med voldsom motorkraft der kan trække vandski og andre tåbeligheder. Vi sejler ud fra Rønbjerg. Mit barnebarn Amalie er også med. Hun vil fiske! Vi ankrer op ved Næsbydale. Ikke de bedste fiskemuligheder, for de unge springer i vandet og bader omkring båden. Vi sætter en 16gr Tobis-blink på. Så kan vi lave lange kast væk fra båden og plaskeriet. Amalie råber to gange: “Bedstefar, jeg har fisk på” Begge går dog af igen. Det har nok været hornfisk. Vi sejler til en ny plads syd for Rønbjerg. Der er to meter dybt og ren sandbund. Da min blink tager kontakt med bunden klapper en hjertemusling skallerne sammen omkring krogen. Anette jubler: “Fang flere af dem! De er bare så lækre til en forret. De er bedre og mere spændende end blåmuslinger! Jeg køber dem i Århus, når de har dem”. Vi fisker målrettet efter flere. Langsom indspinning med løftet stangspids, så trekrogen glider hen over sandbunden. Så snart de mærker berøring klapper de sammen omkring trekrogen. I mange kast har vi to med op, enkelte gange tre styk.
Vi stopper da vi har 52 muslinger i spanden. De er lidt større end en to-krone, men de er tykke og tunge. Ved tilberedningen viste det sig at alle var “gode”. Der var ikke en eneste dårlig i mellem dem. Alle havde bidt aktivt på – der var ingen “fejlkrogninger i skallen”.

En formiddag med nissebanden.
Af Jonas Høholt
Jeg er som sædvanligt lidt sent på den, og drejer ind på den næsten fyldte parkeringsplads et par minutter over ni. Den herlige duft af varme rundstykker og morgenkaffe, giver en forsmag på den unikke stemning her i foreningens pragtfulde bjælkehytte.
Snakken går lystigt gennem hyttens opholdsstue denne mandag morgen. En varm stemning som kun foreningens nissebande kan frembringe.
Foreningens ældste medlemmer holder den første mandag i hver måned, et ”senior-træf” med røverhistorier, film og hyggeligt samvær.
De er heldigvis ikke så vanskelige og glæder sig over, at en ung knægt fra juniorledelsen, har valgt at møde op. Der er alligevel hundekoldt udenfor, og da jeg er interesseret i spændende historier fra gamle dage, må dette lige være stedet for den slags.
Røverhistorier og store armbevægelser mangler der bestemt ikke her i lokalet. Her er næsten ingen hæmninger, og kun få i denne verden kan fortælle historier, som vore ældre medlemmer. Herrerne her, har i deres yngre år, oplevet masser af mindeværdige ting ved vores lokale vande, og har fundet en kæmpestor glæde i det. Der er et helt bestemt glimt i øjet når disse historier fortælles, og alene dét vidner om, hvor meget de mange oplevelser har betydet. I nutidens travlhed hvor det er populært at rejse den halve jordklode rundt, for at opleve fantastisk fiskeri, må vi ikke glemme, at der gemmer sig masser af gode og helt unikke oplevelser langs vores egen å, få kilometer fra vores egen hoveddør.
Foreningens veteran gennem rigtig mange år, Kaj Sørensen, har i dag medbragt sin fiskedagbog. Bogen er fyldt med historier, oplevelser og billeder fra stort set alle Kaj’s ture, og han er ikke bleg for at øse frem af bogens indhold. Uden nogen form for censur iøvrigt. Fantastiske og sjove historier fra både nær og fjern, om alt fra store fisk, gamle formænd og gode venner til fest, druk og slagsmål. Ja, faktisk måtte Torben stikke Kaj en kold Tuborg, for at få ham til at hvile stemmen i et par minutter.
Her bringes et par af Kaj’s historier:

Min fisketur til Trend Å – ca. 1950
Af Kaj Sørensen

Jeg så dagens lys i 1943 og har fisket regelmæssigt siden 1950. En af de første fisketure til Trend Å husker jeg ret præcist. Jeg havde en mælketand der rokkede og irriterede. Jeg spørger min far Svend Aage om han kan hive den ud. Vi fiskede i fredbjerghullerne den dag. Han tørrer ormefingrene og hiver tanden ud.
Den gamle fanger en stor fed ”grønlænder”. Jeg spørger: ”Hvorfor fanger jeg ikke noget?” Det gør du ikke fordi du farer fra det ene hul til det næste. Ormen flagrer oppe i luften bagefter dig. Der bider fiskene ikke på! De er nede i vandet! Han justerer afstanden op til proppen og giver anvisninger. Kort efter malker det livligt i proppen.
Da jeg rykker kommer en fed ”svupper-grønlænder” op i overfladen. Den slå kolbøtter så vand og skum står ud til alle sider. Så går den af!
Jeg er rasende! Den gamle står og smågriner!
”Den kunne sandelig gøre dig fastelavnsnar”
Selv om denne hændelse skete for 62 år siden husker jeg den soleklar.
Sidst på dagen går vi op til Hyllebjerg og tager rutebilen til Års. Der var mange andre lystfiskere med. Kun ganske få havde selv bil dengang. Der var ingen grænser for hvor meget de havde fanget! Efterhånden som vi nærmer os Års bliver fangsterne devalueret. En spørge Svend: ”Så har du måske heller ikke fanget noget?”
-”Jo den er god nok!”
Ved rutebilstationen står Frederik Simonsen. ”er der nogen der har en god grønlænder de vil sælge?”
”Den der 3-punder – hvad koster den?”
Den gamle forlanger en høj pris. Simonsen prutter om prisen uden resultat.
Jeg kan sagtens spise den lækre fisk selv!
Så må Simonsen til baglommen! Han vil eje fisken!

Jeg lærte meget af denne og andre fisketure. Var nok lidt heldig at have en far der var skrap i faget

Kaj Sørensen

Svennes tandpine

Af Kaj Sørensen

Svennes morbrødre var fynboer. Min far plejede at sige: De fynboer kan ikke fiske, men Svenne han kan!
Han har den rigtige snilde og tålmodighed. Hvis han har set en havørred så ender det tit med at han fanger den.
Således også i dette tilfælde.
Svenne går stadig i skole. Vi skriver ca 1959-1960
Han har set en god havørred i Trend Å.
Hen over middag anlægger han et ”gøre ondt ansigt” Han siger til sin lærer Svend Yde at han har tandpine. Yde giver ham fri så han kan gå til tandlæge.
”Tandpinen” går over af sig selv.
Han cykler op til Trend Å og sniger sig ind på havørreden.
Han fanger den! Den ligger sølvblank og våd i græsset foran ham.
Pludseligt står lærer Yde lige bagved ham.
(Han har en enorm sans for humor)
Han siger til Svenne: HVORDAN GÅR DET? ER TANDPINEN GÅET OVER?

Det blev lidt bøvlet at redegøre for

Lærer Yde havde selv fisket i Trend Å i mange år.
Han blev æresmedlem i vores forening.

Skriv et svar