Vandløbsrestaurering del 2

Fremtidens fisk i fokus

Af Jonas Høholt

Brian og Jonas fra VPU har været på anden del af ”kursus i vandløbsrestaurering”, som blev afholdt i september af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter, i de samme rammer som kursets del et. Vi havde undervisning fredag eftermiddag, hele lørdag og søndag, hvor Finn Sivebæk og Jan Nielsen fra DTU Aqua, igen var klar til at kaste om sig, med uvurderlige guldkorn om vandløb, vilde ørreder og ægte natur.

Kursus i vandløbsrestaurering del to, var et mere teoretisk kursus end del et. Vi havde over 10, meget inspirerende foredrag i løbet af weekenden, fra spændende naturvejledere, engagerede miljøfolk og biologer.
Vi fik indblik i den nyeste udgave af vandplanerne, som i grove træt består af restaurering og nedlæggelse af opstemninger i vandløb. Vandplanerne skal gennemføres af kommunerne mellem år 2012 og 2015. Finn og Jan pointerede, at det er vigtigt vi er gode til, at samarbejde med kommunen om de kommende restaureringsprojekter, for at opnå de allerbedste resultater.

Vi besøgte flere vandløb i lokalområdet, for at kigge på vandplanter, gydegrus og reetablerede å-slyngninger.
Blandt andet så vi Vejle Å’s hovedløb, som for år tilbage blev lagt tilbage i sit naturlige leje med sving, gydestryg og stor variation af vandplanter. Vejle Å har et fantastisk hovedløb, og de steder, hvor der er etableret stryg, fik vi øjnene op for, hvor lidt fald der faktisk er brug for, til gydebanker i hovedløb. I hovedløb er det kun nødvendigt med 2 promilles fald henover en gydebanke, og vigtigst af alt skal der være lavt vand og skjul ved kanterne – her skjuler ørredynglen sig, indtil de er næsten et halvt år gamle.

Projektet ved Vejle Å har fungeret i over 10 år, og vil gøre det, uden menneskelig indgriben, i mange år fremover. Det er dét vi skal frem til. Vi skal restaurere vores vandløb præcis som naturen har skabt det i tidernes morgen – dét er ægte natur, som kan klare sig selv.

En anden del af kurset bestod i, at forstå, hvordan en opstemning påvirker et vandløb. Opstemninger, som findes ved for eksempel dambrug og gamle styrt, fungerer som en prop i et vandløb, og holder vandet tilbage, så det bliver næsten stillestående, på strækningen opstrøms opstemningen – det kaldes også en opstuvningszone.
Opstuvningszonen er et minefelt for den nedtrækkende ørredsmolt, som farer vild i det døde vand. Ørredsmolten bruger nemlig vandløbets naturlige fald, altså strømmen, til at drive ned gennem åen og mod havet. Når de på vejen havner i den unaturlige opstuvningszone, har de svært ved at finde videre ned gennem systemet – også selv om der findes et omløbsstryg forbi opstemningen.
Opstuvningszonen ved opstemninger betyder, at op til 45% af al nedtrækkende ørredsmolt går tabt i maven af odder, mink, hejre, skarv osv.

Konklusionen på dette er, at vi i Trend Å, mister en stor del af vores naturligt producerede ørredsmolt ved den sidste opstemning i hovedløbet, nemlig betonopstemningen ved Trend Å dambrug.

Vi er pt. I rigtig godt samarbejde med indehaveren Anders, samt Vesthimmerlands Kommune, som har ansvaret for, at skabe fri passage ved opstemningen inden udgangen af 2015.
Den frie passage i fremtiden vil uden tvivl give åens smolt meget større chance for, at nå fjorden i live, og derfor vil antallet af opgangsørreder også stige.

Vores oplevelse af de to kurser, som sammenhæng, har været top professionel, og ekstremt lærerigt. Man kan sagtens nøjes med at tage kursets del 1, som afholdes om foråret, og jeg vil varmt anbefale vandpleje-interesserede medlemmer til at deltage, både for at bidrage til vandplejearbejdet i vores forening, og for at få bedre generel forståelse for vandløb og ørreder.

Skriv et svar