Vandløbsrestaurering del 1

En weekend ved vandløbet
Af Jonas Høholt

To unge knægte fra vandplejeudvalget, Brian og Jonas, var i april 2012 på et utrolig spændende kursus, hvor man lærer at smide sten i en å. Eller rettere, man lærer hvordan man genskaber ideelle gyde- og opvækstforhold for ørreder.
I selskab med 18 andre ildsjæle fra lystfiskerforeninger over hele landet, fik vi på kurset masser af inspiration til vores restaureringsarbejde i Trend Å. To dygtige fiskeplejekonsulenter, der har et brændende hjerte for fiskene, stod for undervisningen, som var både teoretisk, praktisk, underholdende og i absolut særklasse.
Vores nye viden om bl.a. gydegrus, vandplanter og ørredens opvækst kommer til at producere fisk i vildskab.

Teori og inspiration
Efter veloverstået aftensmad på Vejle Center Hotel, var vi fredag aften klar til kursets opstart, og teori om vandløb og ørreder.
Vi hilste på vores undervisere og fiskeplejekonsulenter, Finn Sivebæk og Jan Nielsen fra DTU Aqua. Finn og Jan er de sande troldmænd indenfor vandplejearbejde, biologi og fiskeundersøgelser.
Vi fik lov at præsentere os selv for de andre kursusdeltagere, og vi undlod selvfølgelig ikke at fortælle, at vi er to ildsjæle fra Trend Å Lystfiskeriforening, som ivrigt knokler rø… ud af bukserne for vores sunde havørredbestand, som er i sikker fremgang.
Fredag aften bestod af teori om bl.a. ørredbiologi, rent vand, grus og sten. Vi så film om en lille bæk der løber til Vejle Fjord, hvor Vejle Sportsfiskerforening har fjernet opstemninger og udlagt gydegrus. Den dag i dag producerer den lille bæk, der er under en meter bred, ørreder i en mængde der tangerer vildskab.
Allerede fra starten stod det klart, at de små og lavvandede bække er de rene legepladser for gydende ørreder, og er samtidig ideelle opvækstområder for de små ørredunger der klækker om foråret. Nyklækkede ørredunger er dårlige svømmere, og kan ikke overleve i en stor og dyb å med hård strøm. De kræver rigeligt med skjul i form af planter, sten og rødder, for at kunne overleve og vandre ud i fjorden som smolt 2 år senere.
Fiskeplejekonsulenterne glædede sig over at vi udplantede vandranunkler og vandstjerner i Trend Å. Mange foreninger glemmer desværre at udplante disse skjuleplanter, som er meget vigtige for ørreder.

En bæk der bugner
På baggrund af den gennemgåede teori, skulle det meste af lørdagen gå ved vandet. Først gik turen til Kvak Møllebæk, som er et tilløb til Vejle Å. Kvak Møllebæk blev restaureret for flere år tilbage, og er nu et paradis for fiskene. Finn Sivebæk tog waders og gummihandsker på, for at vise os hvordan man elfisker under en bestandanalyse. Den lille Kvak Møllebæk er bare 60-70cm bred, men bugner af små ørreder! På bare 7-8 meter af bækken opfiskede Finn cirka 30 små rødprikkede ørreder. Det var virkelig en øjenåbner, og det viser endnu engang, hvor mange ørreder et perfekt vandløb kan indeholde.

Grusprojektet
Efter middagsmad i det fri tøffede vi mod den lille Jennum Bæk, som er endnu et tilløb til Vejle Å.
Jennum Bæk er cirka 1 meter bred, og er en meget fin bæk, der kan producere mange havørreder, hvis der udlægges gydegrus og skjul til opgangsørrederne fra Vejle Å.
Udlægning af gydegrus var nøjagtig hvad lørdag eftermiddag skulle gå med, og der mødte os fire gigantiske grusbunker på en lille markvej ved siden af bækken. Vandplejeudvalget fra Vejle Sportsfiskerforening var mødt op, for sammen med Finn og Jan, at give gode råd under vores arbejde.
Vi blev inddelt i tre hold, som hver skulle lave en gydebanke på cirka 10 meter. Gydebanken skulle have det rette fald, den rette længde og gruslaget skulle være tilpas tykt. Det var så sandelig ikke en nem opgave, og vi måtte hele tiden holde pauser for at få overblik over situationen.
Mine samarbejdsevner kom på prøve, men så længe man har en fælles interesse, er det overraskende hvor godt man kan arbejde sammen med folk man ikke kender.

Misundelsesværdigt resultat
Til sidst spillede teori, praksis og talenter sammen, og tre perfekte gydebanker var blevet til virkelighed.
Slutteligt skulle gydebankerne krydres med skjulesten og gamle trærødder for at skabe skjul og variation.
Sidst på eftermiddagen var bækken blevet utrolig lækker, og er nu i dén grad et besøg værd for et hold gydemodne havørreder. Jeg blev faktisk helt misundelig, og ville ønske at Jennum Bæk var en del af Trend Å. Gruset på bunden gjorde noget magisk ved bækkens rislende vand, som pludselig var næsten turkisgrønt og spritklart.
Projektet blev lørdag aften fejret med et festmåltid af dimensioner, og snakken gik lystigt over bordet. Intet andet folkefærd end lystfiskere, kan blive som venner på under ét døgn.

Forarbejdet til sidst
Indenfor vandplejearbejde er det praktiske arbejde ikke helt nok. Der skal planlægges, tales med lodsejere og laves tilladelser til projekterne.
Efter morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen, gik turen til Kvak Møllebæks øverste stræk, hvor der ikke er lavet vandløbsrestaurering. Nu skulle hele kæden sluttes, fordi opgaven var nu, at planlægge et helt restaureringsprojekt fra bunden. Vi skulle selv finde et egnet sted i bækken hvor der kunne udlægges gydegrus. Vi skulle samtidig tage hensyn til sandvandring, adgang til området og beregning gydebankens længde og tykkelse.
Som afslutning på kurset simulerede vi et møde med kommunen, hvor alle problemstillinger blev belyst. Kommunerne har mange lodsejere og regler at tage hensyn til langs en å, og ind imellem er det svært for dem, at give tilladelse til vandløbsrestaurering.
God dialog og forståelse for hinandens interesser er vigtigt i samarbejde med kommune, lystfiskerforening og lodsejere, hvis et grusprojekt skal stables rigtigt på benene.

Vandløbsrestaureringskurset i Vejle var helt igennem et fantastisk kursus som var lærerigt, underholdende og inspirerende. Finn og Jan skal have stor tak for deres store arbejde, og interesse i at give os de bedste arbejdsredskaber med på vejen

Skriv et svar