Da isen blev bæredygtig sidst i januar, var vi klar til at opleve isfiskeriets glæder Næsten – og vi nåede to ture til Gunderup Fiskesø og sluttede på Sjørup Sø – Som du kan se på vor facebook-side ”Trend å Juniorafdelingen”, fangede vi endda fisk alle tre gange. Så vi fik en forrygende start på det nye fiskeår – og vi var vist den eneste juniorklub i hele Danmark, der oplevede det spændende fiskeri!
Jeg havde heldigvis et par ekstra isfiskestænger, jeg kunne låne ud, Karl og Aksel havde selv, mens andre brugte deres UL-stænger og Viktor fandt en butik, der solgte isfiskegrejer.
Næste gang, det bliver isvinter vil vi være endnu mere klar. Derfor vil vi tilbyde, at alle medlemmer af juniorklubben kan lave deres egen isfiskestang på et par klubaftener til efteråret. – HVIS DET HAR INTERESSE, BØR VI BEGYNDE AT FORBEREDE OS ALLEREDE NU!
Først og fremmest skal I bruge spidsen af en knækket eller gammel let fiskestang. Helst af glasfiber/composit, da det er sejere og mere bøjelig end kulfiber, som er stivere og mere skrøbelig. I genbrugsbutikker eller på markeder kan man tit købe en kasseret, enhånds glasfiberstang til en meget billig pris. – Desuden skal du bruge to halvstore, etbenede stangringe og nogle korkringe (uden el. med meget lille hul igennem) – SE VEDHÆFTEDE FOTO.
Stangringe og kork kan vi efteraftale indkøbe i fællesskab og jeg kan forsyne jer med beviklingstråd, til at fastgøre stangringene med. Samtidig lærer I, hvordan man kan udskifte en defekt stangring på alle typer stænger. – Endelig kan I evt. kigge efter et mini-fatspolehjul, for at gøre sættet perfekt og de kommer af og til på udsalg/tilbud. De er dog kun fine til isfiskeri og fot små til almindeligt fiskeri.