For andet år i træk er Viktor juniorklubbens ubestridte havørred-mester. I år blev det til seks havbasser – mod tre i2024! Alle på godt 50 cm. fanget på opstrøms spinner (en enkelt på wobler) - og midt i oktober sluttede han sæsonen med en ny PR på 55 cm.
Viktor bor mellem Aalestrup og Fjelsø, tæt ved Simested Å. Så det er selvfølgelig der, han har fanget de fine fisk, hvilket faktisk gør fangsten endnu mere imponerende, fordi det er (endnu) sværere at fange fiskene her end i Trend Å, som er betydelig mere lavvandet.
Viktor er dermed en stærk rollemodel og inspirator for resten af vore juniorer, som er knap så stærke i troen på, at de kan blive succesfulde havørredfiskere. Som årets havørredmester blev han hyldet på årets sidste klubaften, vor hyggelige julestue i mandags.

Viktor blev belønnet med en lækker # 6-7 fluestang (sponsoreret af juniorernes ven, Ole Espen), med tilhørende hjul. Velegnet til bl.a. Simested Å, gedder og kysthavørred så han dermed kan få nye udfordringer i sit fiskeri. – Efter den gamle juniorleders mening er fluefiskeri særklassen den sjoveste – og mest udfordrende – måde at fange havørrederne på, og hvis Viktor har lyst, kan har evt. ”gå i lære” som fluefisker ved Trend Å på sommerens tirsdagsaftener, hvor fluerne som nævnt fungerer ekstra godt – samtidig med at han fortsætter sit mester-fiskeri i Simested Å.
Det hører i øvrigt med til historien, at Viktor ikke har det fra fremmede. Hans far, Søren, er også ivrig havørredfisker og han fangede den største, der er tilmeldt Aalestrup LLf. I 2025 – En basse på 7,6 kg!